Politik af Allan Falk

Gennem alle tider har der været spændinger mellem Guds menigheds agenda og verdslig politik. Afhængig af tidens styreform, kirkelig eller værdslig enevælde, eller forskellige former for demokrati, så har Guds børn måttet forholde sig til den virkelighed de levede under. Vi må i dag forholde os til demokratiet. I hvilken grad skal vi involvere os i det politiske liv?

Josef blev givet stor magt
Gud har til tider sat sine folk i meget indflydelsesrige stillinger her på jorden. Josef er et godt eksempel: Farao sagde til Josef: »Hermed sætter jeg dig over hele Egypten!« Og han tog sin signetring af og satte den på Josefs hånd; han gav ham en fin linneddragt på og hængte en guldkæde om hans hals. Han lod ham køre i sin næstfornemste vogn, og foran ham råbte man abrek. Sådan satte han ham over hele Egypten.  Farao sagde til Josef: »Jeg er Farao! Ingen i hele Egypten skal uden din tilladelse løfte hånd eller fod!« 1 Mose 41, 41

Josef blev således givet næsten uindskrænket magt og indflydelse i Ægypten og senere havde Daniel ganske stor indflydelse både under Babylonierne, Mederne og Perserne.

Overvejelser omkring det at stemme

Hvad med os i dag, vi lever ikke under fortidens diktature, men under demokratiske former? Gud satte tydeligvis til tider sine folk på betydningsfulde poster i fortiden, er det ensbetydende med, at vi skal blande os i den demokratiske proces i dag? Er det en selvfølge, at du som kristen bør stemme ved kommune eller folketingsvalg?

Et demokrati bygger selvfølgelig på, at så mange som muligt gør deres indflydelse gældende. Derfor er det også ønsket ved kommune eller folketingsvalg, at flest muligt stemmer eller i det mindste stemmer blankt. Når du stemmer blankt viser du, at du har interesse for demokratiet. Det danske samfund bygger på demokratiske principper, så for vores samfunds beståen, kan det syntes vigtigt, at man deltager. Men set ud fra en kristen synsvinkel, er det så også det?

Guds rige her på jorden
I Matthæus 5 kapitel finder vi saligprisningerne. De er i virkeligheden Jesu eget manifest. De fortæller hvem der er indbyggere i Guds rige, både her på jorden og i den kommende verden. At være salig, er at leve med Kristus. Det er dem, der ved de behøver åndelig hjælp. Dem der sørger over det onde i dem selv. Dem der heller lider uret, fremfor at hævde deres egen ret. Dem der søger Kristus og hans retfærdighed før alt andet. Dem der først og fremmest tænker på andre. Dem der kun ønsker det gode. Dem der forliger deres medmennesker med Gud. Dem, hvis kristendom er for ren for omgivelserne.

Guds socialarbejdere og ambassadører
Set i forhold til omgivelserne, det samfund vi er en del af, syntes det klart, at en kristen er den, der er engageret i socialt arbejde, den der løfter de svagestes byrder. Ligeledes er det klart, at en kristen er ambassadør for Gud selv, involveret i Kristi redningsaktion. Den der hjælper andre mennesker med at nedlægge deres oprør mod Gud. Den der hjælper sine venner med at gå fra at være rebeller, der er modstandere af Gud, til at blive loyale borgere i Guds rige.

Det med ikke at høre til
Spørgsmålet er altså, hvor engageret skal en kristen være i de demokratiske processer i et rige, et samfund, de alligevel ikke er en del af.  Jesus sagde jo selv: Jeg har indviet dem i dit budskab, og nu hader verden dem, fordi de ikke længere er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af den. Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden. (Joh 17, 14 Bibelen på Hverdagsdansk)

Det der virkelig har værdi
Det er også Jesus der taler om, hvor det er værd at investere. Det er tydeligt, at Jesus ikke mener, det betaler sig at udvise for megen entusiasme i forhold til den verden vi lever i. Han sagde: Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. Matt 6, 19. Pointen er, at den største del af vores energi må bruges i tjeneste for Guds rige. Det vil sige barmhjertighed udøvet i vores nærmiljø og forkyndelsen af Guds vilje til forlig med oprørerne i denne verden.

Hvem kan man overhovedet stemme på?
Hvis du som en engageret kristen skulle have overskud og lyst til at stemme ved kommune eller folketingsvalg, hvem ville du så stemme på? Du er jo først og fremmest ambassadør udsendt i samfundet, for at repræsentere Guds sag, Guds rige. Hvor er det parti, der anerkender Gud som universets suveræne hersker? Hvor er det parti, der søger fuldstændig retfærdighed og barmhjertighed for alle mennesker? Hvor er det parti, der arbejder for at fremme Guds rige? Er der i det hele taget et parti, der kæmper for de interesser du er ambassadør for? Er der i det hele taget et parti, du med god samvittighed kan stemme for? Dette er ikke uvæsentlige spørgsmål.

Et råd fra en af vore grundlæggere
E. G. White en af Syvende Dags Adventist Kirkens grundlæggere skrev følgende: Herren ønsker, at hans folk skal begrave politiske spørgsmål. På disse områder, er tavshed det bedste. Kristus opfordrer sine tilhængere til, at blive forenet under de rene evangeliske principper, der er åbenbaret så klart i Guds ord. Det er ikke trygt, at stemme for de politiske partier, for vi ved ikke, hvem vi stemmer for. Vi kan ikke med sikkerhed deltage i noget politisk program.
De, der er sande kristne, er grene af det sande vin træ, og vil bære den samme frugt som træet. De vil handle i harmoni, i kristent fællesskab. De vil ikke bære politiske badges, men Kristi badge.

Hvad skal vi så gøre? - Lad Politiske spørgsmål ligge.
Der er en stor vingård der skal passes; men selvom kristne skal arbejde blandt ikke troende, skal de ikke optræde som verdslige. (Egen fri oversættelse fra Counsels for the Church s. 316)

I forhold til Guds kald, hvad vil du så prioritere?

Jeg er kommet til den slutning, at hvis ens prioriteter ikke fokusere på denne verden, men på Guds rige. Hvis det man værdisætter højest, er det evige, det som altid vil bestå, retfærdighed, godhed, barmhjertighed og kærlighed, så er det egentlig ikke længere så vigtigt at stemme. Det er alligevel kun Guds eget parti, der vil gennemføre Kristi redningsplan.

For en kristen er det vigtigste, at Guds barmhjertighed og kærlighed kan strømme igennem dem og ud til nærmiljøet i deres omgivelser. Det at udleve det kald Gud har givet dem, uanset hvem der rent jordisk er ved magten. Det gjorde Josef, det gjorde dronning Esther, det gjorde Daniel og det må vi også gøre.

Del siden