Tillid

Jeg har før talte til jeg om taknemmelighed, som syntes at være den sundeste af alle menneskelige følelser.

I dag ønsker jeg at tale om en anden menneskelig følelse, som også er uhyrlig værdifuld.

Jeg vil gerne dele nogle tanker med dig omkring tillid.

Rigtigt meget afhænger af tillid ….

Dette bliver så den anden gudstjeneste om nogle af de følelser der
    begynder med T, som Gud i sin godhed ønsker for os.
Næste gang vil jeg så tale om tilgivelse
    og senere måske endnu et T …..
Serien kunne man kalde de 4 T’er …

Definition

Tillid eller tiltro er en følelse og er dét fænomen, som viser sig ved, at et individ har en forventning om eller tro på, at et andet individ er pålideligt.
På græsk og oldnordisk er ordet for (til)lid det samme som (til)tro.

Tillid i Danmark

I Danmark har vi igennem tiden haft en meget stor social tillid til hinanden.

Det er derfor, vi har kunnet sælge så mange ting langs vejen i selvbetjenings butikker ….

Generelt tror vi på andre danskere også dem vi ikke kender.

Undersøgelser har vist, at folk fra Skandinavien har stor tillid til andre mennesker omkring dem  …

I en undersøgelse af 86 lande fandt man, at danskerne er de mest tillidsfulde mennesker …..

Danmark ligger i toppen og Brasilien i bunden.
    I Brasilien har man ikke meget tillid til hinanden ….

Det har man derimod i Ringkøbing – Skjern kommune ….

Et speciale skrevet af Maria Arup på Aarhus universitet kommer frem til, at derude på vestkysten, der har 91% af befolkningen tillid til fremmede de ikke kender.
    Det er ret fantastisk …

Da jeg så på resultatet for undersøgelsen, kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til Uganda, der ligger tæt på bunden.
Der har man absolut ikke meget tillid til hinanden.
    Det er rigtigt nok, det har jeg selv erfaret ….

Derfor ved jeg også af egen erfaring, at tillid mellem mennesker er guld værd.
Det betyder uendeligt meget for et samfund.

Det positive ved tillid

Derfor er forskerne heller ikke i tvivl om, at tillid er en af de vigtigste fundamenter for sundhed, rigdom og lykke.

Når vi her i Danmark lever i et velfungerende samfund, som det tredje lykkeligste land i verden, så har vi derfor rigtigt meget at være Gud taknemmelige for.

Hvordan virker det?

Men hvordan gør tillid os egentlig mere lykkelige?

I Uganda så jeg, at når man valgte, at have tillid til hinanden og til os der gerne ville hjælpe dem, så kunne det lykkes at udrette noget.
Skoler blev bygget, børn kom i skole og hele samfundet nød godt af det.

Man fik det bedre og man følte det bedre.

I vores hjerne er der mange stoffer der kan få os til at føle lykke.

Endorphin, oxytocin, serotonin og dopamine giver gode følelser.

Bananer udløser serotonin…

Motion og duft af Vanilje eller Lavendel udløser endorphiner …

Dagslys giver serotonin og dopamine …

Og endelig så er det sådan, at tillid og det at være tilknyttet nogen, det udløser oxytocin i din hjerne.

Oxytocin har mange funktioner i kroppen; en af dem er at få dig til at føle dig mere tryg.

Altså er tillid rent faktisk sundt for vores følelsesliv …..
    det overrasker os nok ikke, når vi tænker lidt over det.

Israelitterne ved Jordan floden

Men tillid er ikke bare sundt, det er også en vigtig faktor, når vi skal fungere sammen med andre mennesker eller Gud.

Har du tænkt over, hvordan det må have været i Israels lejr dengang Josva fortalte folket,
at Gud havde sagt, at de skulle gå gennem Jordan floden?
Det var høsttid og Jordan gik over sine bredder, så uden et mirakel kunne de ikke komme over.

Hvad med Josvas egen tillid?
    På Guds befaling bad han alle om at pakke lejren sammen.
Det må have været lidt ligesom når vi er på spejderlejr.
    Det hele skulle pakkes sammen også tabernaklet.
Derefter skulle alle lines op i en lang kolonne, klar til at gå ned mod floden.
Hvad har folk ikke tænkt? Alle kunne se floden og der var ikke det mindste tegn på, at der ville åbne sig en vej gennem den flod.
En eller anden kunne godt have tænkt, det er godt nok meget arbejde, nu pakker vi det hele sammen og slæber afsted med det og i aften kommer vi nok til at slæbe det hele tilbage igen og knokle med at sætte lejren op igen.

Israelitterne har uden tvivl gjort sig mange tanker, men de fleste havde tillid til Gud og Josva.
    De kendte selvfølgelig beretningen om dengang Gud førte dem gennem havet.
Josva og Caleb havde selv været med dengang Moses ledte dem gennem vandmasserne.  
Josva var en mand med fuld tillid til Gud og folket fulgte ham tillidsfuldt.

Gud havde givet Josva en ordre og den stolede alle på.
    Og Gud belønnede dem rigeligt for deres tillid.

Men har du tænkt over, hvorfor Gud ikke udøver sin kraft før det øjeblik den er nødvendig?

Hvorfor stoppede vandet ikke før præsterne havde fødderne i flodens brusende vand?

Hvorfor ønsker Gud, at vi skal have fuld tillid til ham?
    Han kunne jo have stoppet vandmasserne i god tid, inden Israelitterne pakkede lejren ned, så havde de vidst, at vejen var banet.

Uden tillid er der ikke noget der fungerer godt.
   

Danmark som kun er et lille land i det kolde nord, ville ikke have været det fredelige og rige samfund, som det er.
Hvis ikke vi havde tillid til hinanden.

Du og jeg kan heller ikke forholde os til Guds løfte om et evigt liv, hvis ikke det bygger på tillid.

Habakkuks oplevelse

Men tillid kan godt være en udfordring i en verden, hvor Guds modstander forsøger at slå al tillid i stykker.

Hvordan fatter man tillid til Gud i en verden fuld af vold, krig, sygdom og nød?

I gammel tid stillede profeten Habakkuk følgende spørgsmål
Hab 1, 1 – 3: Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører, skrige til dig om vold, uden at du frelser?

Hvorfor lader du mig opleve uret og ser roligt på ulykken?
Undertrykkelse og vold møder mig, der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse.

Habakkuks bog er egentlig vældig udfordrende.
    Habakkuk undres over hvor længe Gud vil acceptere den vold og uretfærdighed der er i Israels land?

Og Guds svar kan nok undre os.
    Gud sagde, at han vil bringe Babylonierne over dem, at Kaldæerne vil udplyndre dem.
Når Habakkuk så stiller sig undrende overfor det, så beroliger Gud ham med, at han også til sin tid vil dømme dem.

Det er som om, at Gud siger til Habakkuk.
    Du skal ikke bekymre dig, når tid kommer, vil jeg dømme og gøre op med den uretfærdige.
Både med Israels land og Kaldæerne.
    Ja med hele verden …..

I løbet af de tre korte kapitler er der intet der ændrer sig til det
    bedre. I kapitel 3, 17 skriver profeten: For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde.
Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen.

Alligevel slutter Habakkuk af med at lovprise Gud:
Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud.
Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne. Han 3, 18 – 19.

Samfundet var stadig ondt og uretfærdigt ….
    På den front var der ingen ændring.

Men profeten Habakkuk havde ændret sig ….

Han stillede ikke længere tvivlende spørgsmål ….
    Han frydede sig over den frelse Gud ville bringe dem engang …

Han blev klar over, at den retfærdige skal leve i tro. Hab 2, 4.

Gud havde gjort en stor forandring, ikke i tingenes tilstand, men i profetens hjerte.

Din hverdag

Hvordan er det i dit liv? Kan du bevare tilliden til Gud når alting er træls og umuligt? Når problemer eller sygdom tårner sig op?

Kan du sige med David Sal 23, 4: Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.

Dette er absolut en stor udfordring….

Johan Huss

Da Johan Huss sad i sit mørke fangehul, havde han følgende bemærkning en dag hvor to mænd nærmede sig hans celle.

Hvem er det der kommer til min celle?
    Vagt hvem er det du har med?
Hvis det er dødens budbringer, er hans besøg meget velkomment.
    Jeg ønsker at gå ind til Guds rige i fred.

Da byens borgmester senere forbarmede sig over Huss og gav ham en bedre fængselscelle,
    var hans tilstand ganske ubeskrivelig.

Benene kunne dårligt bære ham, hans øjne var blændede fordi han ikke havde set dagens lys i flere måneder.
Hans kinder var dødeligt blege og tænderne sad løse i munden på ham.
Ja 11 tænder var allerede faldet ud på grund af det fugtige fængsel.
  

Hans negle var meget lange, da han i mange uger ikke havde været i stand til af bide dem af.
Hans hud var dækket af et tykt lag stinkende skidt.
    Hans ellers brune hår faldt af i hvide totter.
Tøj og sko var omtrent rådnet væk på hans krop, som da kun var skin og ben.

Alligevel havde Huss en tillid til Gud, der nogle få dage senere bar ham igennem forhånelse og bålets flammer.
Rent faktisk fik Huss en mulighed for at flygte, men takkede nej, fordi han stolede på Guds nåde og ønskede at vidne for sandheden.

Hvor kom sådan en tillid fra?

En ting er tydeligt, det var ikke Guds beskyttelse af Huss; så han ikke kom til at lide nogen nød eller blive udsat for ondskabsfuld vold, der var grundlaget for hans tillid.

Tilliden var bygget på Gud selv …. hans karakter ….
    hans hellighed, det faktum at han altid er retfærdig og ligger inde med al magt.

Hvis ikke Gud var netop hellig, uden en eneste plet af synd eller ondskab, hvis ikke Gud er lys uden en eneste skygge af mørke, ja så kunne han ikke elske os syndere ubetinget
    og så ville han heller ikke være tillid værdig.

Bekymringernes vidnesbyrd

Pause …. Enhver bekymring i dit og mit liv er jo egentlig mistillid til Gud og dermed et dårligt vidnesbyrd om ham.

Men hvad gør man, når alt går dårligt og man mødes af ondskab?

Hvordan gør man ligesom Johan Huss der tilgav alle og stille og roligt accepterede døden, hvis det bliver ens lod?

Eller hvis man er slave af nogen, hvordan følger man så Pauli råd fra Ef 6, 5 – 8: Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje. Gør jeres arbejde med god vilje som et arbejde for Herren og ikke for mennesker.
I ved jo, at enhver skal få gengældt af Herren, hvad han gør af godt, hvad enten han er slave eller fri.

Hvordan kan man tjene en slaveejer med kærlighed?
Paulus sagde, som var det Kristus….

Hvordan kan man profetere ligesom Johan Huss:
I dag vil I riste en mager gås, men om hundrede år vil I høre en svane synge, ham vil I ikke riste, og ingen fælde eller net vil fange ham for jer!!!

Hvordan kunne Johan Huss acceptere selv at blive brændt, når Gud fortalte ham, at Martin Luther 100 år senere ville blive beskyttet af Gud og dermed ikke brændt?

Jesu løfter

Det må bygge på tillid til Jesus Kristus ….

Apostlen Johannes skrev Joh 1, 12:
Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.

Jesus er den, der giver sine børn magt eller kraft til at leve for ham under alle tænkelige forhold.

At være en kristen i en verden fuld af uretfærdighed og problemer er ikke et gør det selv projekt.

Jesus sagde selv at frelse eller evigt liv er umuligt for mennesker, men for Gud er alting muligt. Matt 19, 26

Jesus levede og døde her på jorden ….
     Han gik igennem store vanskeligheder og prøvelser ….
                 Han blev gjort nar af …. Han blev myrdet ….

Alt sammen for din skyld; da er der heller ingen tvivl om, at han vil hjælpe dig igennem alle dine vanskeligheder ….
       Han vil gå med dig igennem hvad som helst, om det så er grov uretfærdighed, sygdom eller død.

Tillid til sådan en frelser og ven fjerner livets bekymringer ….
       også selvom den ikke fjerner livets vanskeligheder og udfordringer ….

Lad os stole på Kristus og lad os vise verden, at vi gør det …

Pause ….. Jesus havde disse ord til os Joh 14, 27:
Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og være modløst!

Jesu fred kan nå alle mennesker …..
       den kunne nå David i mørkets dal ….
             den kunne nå Johan Huss i fængslet og på skafottet ….
                    den kan nå dig uanset hvordan du har det ….

Jesu kraft og fred er en gave til os alle …..
                  som kan modtages i tillid.

Appel

En lille dreng vandrede hen ad stranden, der så han en voksen kvinde siddende under en paraply.
    Han gik hen til hende og spurgte, ”er du en kristen?”
”Ja” sagde hun. ”Læser du i din bibel hver dag?” spurgte drengen. Hun nikkede ja.
”Beder du ofte?” spurgte drengen derefter.
    Igen svarede hun ”ja.” Så kom drengens sidste spørgsmål.
”Vil du holde min 5 krone medens jeg går og bader?”

Da drengen lærte kvindens karakter at kende, turde han vise hende tillid ….
    så var hans 5 krone tryg hos hende.

Jesus den der skabte os, den der gav sit liv for os, den der elsker os helt ubetinget
    …. skulle vi ikke kunne vise ham tillid …..

Lad os vise Jesus tillid ….
    Han har lovet os kraft til livet og fred i vore hjerter medens vi er her på jorden….

Og i evigheden har han lovet os en bolig i hans nærhed. Amen

Del siden