Tro / tillid og dit forhold til Jesus ….

Tekst: 1 Joh 5, 4 - 5: For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden en den, som tror, at Jesus er Guds søn?

Indledning

Jeg har i den senere tid talt om forskellige åndelige følelser: Taknemmelighed, tillid og tilgivelse.

I dag vil jeg så tale om tro
    …. jeg har kaldt hele temaet Guds 4 T’er til os
    … 4 fantastiske gaver fra Gud selv!   

Hvis ikke du og jeg tror på et eller andet, så havner vi i et sort hul.
    Når du går på arbejde om morgenen, så må du tro på, at du kan klare dagens opgaver…
Når du går i skole, så må du tro på, at du kan forstå undervisningen…
Er du syg, så må du tro på, at du bliver rask igen ….

Uden tro så kommer vi hurtigt ind i en nedadgående spiral …

Vi har alle brug for at tro på noget …. pause ….
    og troen på Gud er den vigtigste ….

Børn, unge, voksne og ældre alle behøver en tro på Gud….

Rigtigt mange i denne verden har mistet troen på netop Gud og på livet i det hele taget….

Mange mennesker lever i total tomhed …. de er ulykkelige ..

Lad mig læse et vers for dig ….
    Det er et stykke rap jeg har oversat fra engelsk.
    Det lyder sådan:

Jeg forsøger at forblive positiv, men al det negative lort/skidt
    Omgiver mig, og jeg kan ikke klare det

Det er virkelig patetisk og jeg fortryder det straks
    Der sagde jeg det og jeg mente det

Denne rap ting gør mig til en trussel
    Jeg hader det, men jeg forsøger stadig at forsvare det

Jeg forsøger at male et billede og en besked
    Til dig, så du kan forstå det helvede, jeg er i

Jo mere smerte jeg fortæller
    Det føles som om ingen lytter

Derfor sidder jeg fast i køkkenet
    Drukner i alle de drikkevarer, jeg drikker

Og jeg begynder at tænke, at mit drikkeri
    Er et problem for mig, kan nogen løse det for mig

Jeg kommer nok til at dø af det
    Hvorfor skulle jeg ikke, jeg ved, jeg er alkoholiker

Jeg tømmer min tegnebog på det, jeg har så mange fejl
    Jeg kan overhovedet ikke lide det,
    hvem (fanden) kan jeg ringe til

For jeg er deprimeret

Hvilket skrig om hjælp … for jeg er deprimeret …

I den verden du og jeg lever i, er der mange der ikke længere er
    lykkelige …. der ikke ser en udvej af elendigheden ….

Dette gør sig desværre også somme tider gældende for vore egne medlemmer i menigheden.
    Nogle af vore unge eller ældre har de samme følelser, som digtet giver udtryk for …. tomhed
    og mismod …

Mennesker har i dag et skrigende behov for at se troen aktiv i menigheden.
De må kunne spejle sig i os, menighedens medlemmer …

Paulus sagde (Rom 10, 17):
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

Hvis vore børn og unge ikke høre os tale i tro og leve i tro …. hvor skal de så få troen fra.

Vi må tale og leve i Kristus, så mennesker kan høre og se,
    at vi virkelig tror på Gud og hans søn Jesus Kristus….

Alle mennesker vil gerne kunne tro på et eller andet
    …. der kan bringe ”mening og indhold i livet”

En indholdsrig og stærk tro på Gud er et godt grundlag for liv,
    som kan gives videre fra generation til generation.

Professor Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet henviser til en tysk undersøgelse der konkluderer, at folk med et intenst og personligt gudsforhold,
    de lever længst. Næsten 85 år….

20 år længere end folk med et meget dårligt gudsforhold.                                                                    

Som noget interessant viste undersøgelsen også, at folk med en afklaret ateisme, de kan leve 1 år længere end kultur kristne og 10 år længere end folk der har det dårligt med deres ateisme.
Når man således kan læse i en videnskabelig undersøgelse, at man kan leve væsentligt længere når man er afklaret i sin tro, så kan man ikke undgå at tænke på Jesu ord i
Åb 3, 15: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm.
Gid du var enten kold eller varm!

Er du ateist så vær det af et oprigtigt hjerte …

Tror du på Gud, så lev som en der tror …

Jesus ved, at du og jeg har bedst af at være afklarede i vores tro.

Det med at leve en løgn, det er nedbrydende ….
Det med at søge en stærk tro på Gud, giver derimod god mening både i dette liv, men også i det kommende.

Disciplene på den oprørte sø

Det er bare ikke altid så let ….
    Selv Jesu disciple var ofte hårdt udfordrede på deres tro.

Efter Jesus havde bespist de 5 tusinde, sendte han disciplene over på den anden side af søen,
    medens han selv gik op på bjerget for at bede.
Der står det var om aftenen. Det må altså have været i den første nattevagt mellem kl. 6 og 9 om aftenen.
Ifølge den bibelske tekst, så kom disciplene ud for hårdt vejr og man skulle have troet Jesus ville skynde sig ud og berolige dem.

Men nej han ventede til den 4 og sidste nattevagt.
    Det vil sige, at han først efter kl. 3 om morgenen gik ud for at se til disciplene på søen.

Hvorfor lod Jesus disciplene være alene i stormen i 6 timer eller mere?
    Han vidste jo, at de måtte være bange.

Vel disciplene havde lige set Jesus give folkemængden mad.
    De vidste Jesus havde guddommelig kraft, så de burde kunne hvile i tryg forvisning om,
    at Jesus var med dem.
Uanset hvad der skete med dem, om de overlevede eller druknede, så vidste de, at Jesus er god, kærlig, retfærdig og almægtig.
Altså havde de al mulig grund til at være helt trygge midt i stormen.

Men var virkeligheden nu også sådan?
Efter Jesu magtudfoldelse ved bespisningen havde disciplene sammen med resten af tilhørerne ønsket at gøre Jesus til konge, de var derfor skuffede og utilfredse over at Jesus ikke havde
føjet dem, de havde en hård indre kamp.
De stillede mange spørgsmål til sig selv.
Kunne de have taget fejl? Var Jesus slet ikke Messias?
    Skulle de have gjort mere for at tvinge Jesus til at bestige tronen som Israels hersker.
    Med den magt Jesus besad burde han være konge ….

Set med Jesu øjne, så var disciplenes indstilling og mangel på tro et stort problem;
   i sin kærlighed ønskede han at gøre noget ved det.
Jesus vidste, at han ville blive korsfæstet en dag.
Han var klar over, at disciplene havde brug for en urokkelig tro,
    for at kunne gå igennem det der ventede dem.
Når Jesus lod sine disciple sejle alene ud i den kommende storm,
    så gjorde han det uden tvivl i kærlighed til dem.

Flere af disciplene var dygtige søfolk, så de første timer har de sikkert kæmpet bravt for at frelse sig selv ved egen kraft.
Men i løbet af nattens timer, så har deres selvtillid nok lagt sig betragteligt; det hårde arbejde ved årene har sikkert også bragt deres skuffelse lidt på afstand.

Hen på natten da deres stolthed og selvtillid var væk, har de uden tvivl bedt til Gud om hjælp
    og hjælpen kom idet Jesus vandrede ud til dem på søen.

Disciplene blev styrkede i denne oplevelse.
    Tro må prøves for at styrkes.
Matthæus fortæller os, at mændene i båden kastede sig ned for Jesus og sagde: Sandelig, du er Guds søn. Matt 14, 33.

De havde genvundet troen på, at Jesus var Guds søn selvom de ikke forstod, at han ikke ville være konge.

Hvordan har du det, er du tryg midt i livets storme?

Har du en tro på Gud, der gør dig tryg selv i uoverskuelige og farlige situationer?

Vi har ligesom disciplene brug for at vores tro prøves.

Hvis vi ønsker, at vore børn og unge mennesker skal kunne tro på Gud og hvile i ham,
    så må de kunne se, at vi der er mere voksne, gennem prøvelse har opnået fuld tillid til Gud uanset hvad der sker.
Om vi er rige eller fattige.
Om vi er raske eller syge. Om vi lever eller dør.
    Lad os bede til, at vores tro på Gud ikke må kunne rokkes.

Og når vor tro så alligevel er for lille,
    så lad os råbe ligesom Peter da han sank i søens vand: Herre frels mig. Matt 14, 30.
   
Josef i fængslet

Går vi tilbage i det Gamle Testamente finder vi beretningen om
    Josef. Hans tro på Gud blev også sat på en hård prøve.

I sin ungdom fik Josef drømme, hvor Gud viste ham, at Gud havde store planer med ham.
Mon ikke det hjalp Josef da han besluttede sig for at holde sig til Gud, selvom han pludselig var en bundet fange; en slave på vej til Ægypten?

Da Josef begyndte sin slave tilværelse i Potifars hus,
    var Gud med ham, så han havde lykken med sig. 1 Mos 39, 2.

Da Josef senere uforskyldt kom i fængsel, fortæller teksten ligeledes,
at Herren var med ham også i fængslet.

Og da kongens mundskænk og bager senere kommer i fængsel og får nogle interessante drømme, hjælper Gud Josef med at tyde disse drømmene.

Efter at have fortalt mundskænken, at han igen ville få sit arbejde hos Farao tilbage, bad han mundskænken om, at tale godt om ham hos Farao, så også han om muligt kunne blive fri.

Men selvom Gud virkelig var med Josef,
    måtte han blive yderligere to år i fængslet, før han blev sat fri.

Hvorfor er Gud tilsyneladende så længe om at hjælpe dem der tror på ham?

Vel Guds planer er ikke altid de samme som dine og mine planer.

Gud var med Josef hele tiden.
    Gud velsignede Josefs arbejde som slave hos Potifar.
        Gud velsignede Josefs arbejde i fængslet.

 Og Gud velsignede Josef da han blev Ægyptens hersker...

Gud siger: For jeres planer er ikke mine planer,
og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden,
er mine veje højt over jeres veje
og mine planer over jeres planer. Es 55, 8 – 9

Gennem alt dette kunne Josef godt have mistet modet ligesom rapperen jeg læste fra i begyndelsen.
Josef kunne godt have mistet troen på Gud.

Hvis han havde fokuseret på brødrenes had, på sin slavestatus og på sin uretfærdige fængsling,
    så kunne troens lys godt være slukket for ham.

Men han valgte trods modgang at holde sig til sin Gud og Gud velsignede ham rigeligt.

Hvordan har du det når Guds planer er anderledes end dine?
    Er du klar til at vandre med ham selvom det ikke bliver på dine præmisser?

Du og jeg må opbygge en tro, der kan tage os igennem sygdom, fattigdom og ulykke.

Tiden frem til Jesu genkomst bliver ikke let, vi vil alle blive prøvet på vores tro,
    men vi behøver ikke at frygte noget som helst, Jesus er med os altid. Han er vort håb!
Uanset hvad der sker med os eller vore børn, så er Gud trofast og kærlig.

Som Johannes sagde: Gud er lys, og der er intet mørke i ham.
                                                            1 Joh 1, 5.
Derfor er der heller ikke nogen som helst grund til at tvivle på
    Gud og hans handlemåde med os mennesker.

Pilotens datter

En præst havde følgende oplevelse under en flyvetur.
    Først begyndte lampen at lyse: Spænd sikkerhedsbæltet.
Så sagde en rolig stemme: "Vi servere ikke drikkevarer lige nu, da vi forventer lidt turbulens.
Sørg for, at din sikkerhedssele er fastgjort."

Da præsten kiggede rundt omkring sig, så han, at mange af passagererne blev bekymrede.

Senere kom følgende meddelelse: "Vi er så ked af,
    at vi ikke kan servere måltidet på nuværende tidspunkt.
Der kommer mere turbulens."

Og så brød stormen løs ..

Kraftige torden skral kunne høres trods motorernes brølen.
    Lyn oplyste den mørke himmel, og indenfor få øjeblikke blev maskinen kastet rundt som en anden korkprop på et himmelsk hav.
   Snart blev flyvemaskinen løftet af fantastiske luftstrømme,
   for i næste øjeblik at styrte som skulle det gå ned.

Pastoren og dem omkring ham var bange.
    Nogle bad. Det var uhyggeligt, og mange spekulerede på,
    om de ville komme sikkert igennem stormen.

Så så præsten pludselig en lille pige, tilsyneladende betød stormen ikke noget for hende.
Hun havde gemt fødderne under sig, idet hun sad og læste i en bog.
    I hendes lille verden var alt roligt og ordentlig.

"Sommetider lukkede hun øjnene, så læste hun videre
    eller rettede lidt på sine ben, men bekymring og frygt fandtes ikke i hendes verden.
Flyet blev kastet rundt af den frygtelige storm,
    det steg og det faldt faretruende, og alle de voksne var skræmte
    fra vid og sans, men dette vidunderlige barn var fuldstændig
    fattet og rolig. Pastoren kunne næppe tro sine egne øjne.

Da flyet var landet sikkert, talte præsten med pigen.
    Efter at have kommenteret stormen og flyets adfærd spurgte han hvorfor hun ikke var bange.

Pigen svarede: "Fordi piloten er min far, og han bringer mig sikkert hjem." pause …

Der er mange slags storme i livet.
    Fysiske, mentale, finansielle osv.
Lad os bare erkende, at det er lettere at beholde troen, når alt går roligt og godt.

Men lad os også huske, at Gud
    og hans søn Jesus Kristus vil lede os sikkert hele vejen hjem.

Appel

Jesus kom ikke her til jorden, levede og døde for dig og mig,
    hvis han havde tænkt sig at svigte os når det kniber.

Jesus gik hele vejen til Golgata i troen på sin Fader ….

I tillid til sin Fader gav han sit liv for dig og mig ….

Derfor kan vi alle både yngre og ældre, kaste os tillidsfuldt i Jesu arme og tro på ham.
    Jesus svigter aldrig…. Amen.

Del siden