Vores liv i Uganda
Som familie elsker vi Danmark, men vi har helt sikkert også en stor plads for Uganda eller Afrika i os
Vi følte at det var Gud der sendte os
Anettes første kald til Afrika gik til Queen Elisabeth Childrens Home i Bulawayo Zimbabwe
Allans første kald til Afrika gik til Vest Uganda. Hvor han var med til at bygge skoler
Som familie var vi i Uganda to gange for at bygge skoler. Børnene var ellevilde
Hvis man altså ikke kom for tæt på. Ham her blev noget forskrækket
Man møder jo altid meget nyt og anderledes, når man rejser ud. Da vi kom til lake Bunyoni første gang sagde vores chef til os, at ADRA ikke ville betale os løn, stedet er nemlig så smukt, at han mente vi skulle betale for det privilegium at være der.
Det kan ikke være meget smukkere
Mburo en af de mange søer
Victoriasøen er verdens næst største ferskvands sø på 69.000 km2
En ø i Victoriasøen
Nilens udspring
Nilen har ikke bare smuk natur men også vandkraft (meget af Østafrikas strøm)
Nilen byder også på rigtige turist oplevelser
Karuma falls
Anette og Laura nyder Nilens vældige vande
Uganda er ikke bare rigt på vand men det er også frodigt
Markedet var fyldt af Guds gaver.
Dette land blev vores hjem
Alting var meget anderledes
Vi boede godt ADRA sørgede godt for os
Pigerne trivedes
De trivedes både ude og inde.
En have med muligheder for børnene
Gederne boede i nederste etage
En af vores specielle kæledyr
Laura hjælper med at vaske tøj
Vi havde en god have med plads til det børn drømmer om
Udsigten fra vores have
Vi elskede dette land, hvor ating gik lidt langsommere.
Selvom folk må arbejde hårdt for meget lidt, så er man alligevel glade
Han er ikke spoleret af elektronisk legetøj.
Befolkningen i Uganda er meget venligtsindede. Alligevel har det altid været med lidt sommerfugle i maven man rejste. Det har altid været forbundet med en vis fare at være missionær. Her bliver Robert kogt af de indfødte på Mitandi.
En Cobra i haven kan jo være vældigt interessant.
Flygtninge fra Congo i Kisoro Den lille familie bor under en pressening
Hjælpen i Uganda var begrænset, men den her ambulance var alligevel fornem
Mange mente vi var skøre, da vi tog vore børn med til Afrika
Vi oplevede mange ulykker. De kører ikke fornuftigt!
Derfor var der også mange kister at fragte.
En heksedoktor
Vor opgave i Uganda, var at være et værktøj i Guds hænder. Der var så mange behov, der trængte til at dækkes. Selv små ting som lidt tøj, kunne gøre en stor forskel for mennesker.
Vore opgave i Uganda drejede sig om forbedring af skoler
Forholdene var spartanske
Alle ville lære.
Det var helt overvældende.
Så overvældende at Hanna og Laura ofte gemte sig i bilen
Hver gang vi begyndte at hjælpe en ny skole, begyndte det hele med mobilisering
Jorden forberedes til mursten
Murstenene formes
Murstenene brændes
På den måde har vi som familie været med til at lave 5 millioner mursten.
Organisering af bygge start
Alle måtte arbejde for at få en ny og bedre skole. Selv børnene.
En ny skole tager sin begyndelse.
Selv pigerne var med.
De kunne lege alle steder.
Kreative øvelser i vejkanten
Her må chaufføren være kreativ
I Danmark rydder man sne. I Uganda rydder man jord.
Og så er der de steder man kun kan nå til fods. Vi byggede en skole, hvor vi måtte bære alle materialer frem til skolen. Den lå i bjergene.
Dette stilads er nok ikke godkendt i Danmark
Der produceres spær.
Godt ventilerede klasseværelser.
Mange instrukser og vejledning bliver givet.
Sådan så skolen ud da vi kom.
Sådan så den ud da vi gik.
En skole uden vand er ikke et godt miljø for børnene.
Et beskyttet kildevæld.
En lærer bolig. Uden gode boliger ønsker lærerne ikke at bo i de øde områder.
Så festligt kan det være når et skole byggeri afsluttes.
Takke taler.
Inspection af bygningerne.
Bøger til undervisning.
Eleverne udtrykker deres taknemmelighed.
Forældrene udtrykker deres taknemmelighed.
Skolerne overækkes.
Glæden er stor.
Når der er glæde, så skal der også spises. Så må bananerne skrælles.
Alle vil være med.
Der må store gryder til når der er mange munde at mætte.
Så bliver der festet.
Er det ikke pragtfuldt.
Det var pragtfuldt at hjælpe folk. Men det var ikke pragtfuldt at blive røvet.
Men som familie holdt vi sammen.
Ja vi blev tilmed en del af dem. Vi blev en del af Uganderne.
Vi fik meget gode venner.
Selv vore børn fandt venner.
Vi blev et med dem.
Vi levede os ind i det lokale.
Vi havde øjnene åbne.
Og hvor var der meget at se.
ER Gud ikke fantastik?
Nogle er vilde.
Andre er tamme.
Man må opleve det, for at kunne forstå det.
Vi er alle børn af samme Fader. Vi er alle Guds børn.
Vi ville bare gerne vise lidt barmhjertighed.
Som mange ved, så har Anette og jeg levet i afrika i adskellige år.
Her vil jeg gerne dele med jer nogle af de indtryk vi fik.
Jeg vil gerne fortælle hvorfor vi brugte de bedste år af vores liv på at arbejde for
ADRA.
Med slideshowet kan du nyde indtrykkene, og læse en lille bemærkning til billederne.
God fornøjelse.
Del siden