Skilt fra mig kan I slet intet gøre. Af Allan

Tekst: Joh 15, 5 – 8:Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. v6  Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. v7  Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. v8  Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

Indledning
Robert Louis Stevenson forfatter til blandt andet Skatteøen
     elskede at fortælle historien om et skib,
     der blev kastet omkring i en storm.
Havet var voldsomt og den stenede kyste farlig.
     Faren var reel og søfolkene frygtede for deres liv.
     En skrækslagen sømand, der arbejdede under vandlinjen,
     kunne ikke længere styre sig.
Han skyndte sig op på kommandobroen.
     Der lukkede han døren bag sig og paralyseret skræk så han
     hvordan kaptajnen kæmpede med, at styre det store skib.
Med dygtighed og styrke førte kaptajnen fartøjet forbi de truende
     klipper og ud i åbent vand.
     Kaptajnen vendte sig lidt, så på den skræmte sømand
     og smilede. Den unge mand gik tilbage til sit arbejde under
    dæk og forsikrede besætningen om, at alle farer var overstået.

Da de andre søfolk spurgte ham, hvordan han kunne vide det,
     svarede han:
"Jeg har set kaptajnens ansigt, og han smilede til mig."

Hvis vi bare vil "vende vore øjne mod Jesus og se ind i hans
     vidunderlige ansigt, så vil livets vanskeligheder blegne i skæret
     fra hans herlighed.
Når du ved at ved Jesus er ved dit livs ror, er der ingen frygt.

Jesu lære ….

Jesus selv var meget tydelig omkring dit
     og mit behov for hans tilstedeværelse i vore liv.
Han sagde: Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Joh 15, 4.

Det er dette tætte forhold mellem dig og din frelser,
     der er temaet for i dag.
Dig i Jesus og Jesus i dig! Hvilken vidunderlig forbindelse.

Jesus vort son offer – synd offeret

Når vi i dag tænker på Jesus, så ledes vore tanker hurtigt til Jesus
     som korsfæstet på Golgata.
Korset har været et kristent symbol gennem århundreder,
     men forstår vi dybden af budskabet om Jesus som vort offer
     lam, der blev slagtet for vor skyld.
Johannes døberen sagde jo om Jesus:
     Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Joh 1, 29.

Og apostlene Johannes sagde om dig og mig:
     Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig,
     så han tilgiver os vore synder og renser os for al
     uretfærdighed. 1 Joh 1, 9.
For os fungere det således, når vi i oprigtig sorg angre vore onde
     handlinger og beder Jesus om tilgivelse,
     så gør han to ting for os.
Han tilgiver os; han slår en streg over den forkerte handling
     eller tanke.
     Dernæst så renser hans os for uretfærdigheden,
     så vi ikke behøver at gøre den samme fejltagelse igen.
Som Paulus sagde til Romerne:
Altså, kære venner, da synden ikke længere har magt over jer,
skal I ikke leve et syndigt liv. Rom 8, 12.(Hverdags dansk)

For en Israelit før Kristi tid foregik det på følgende måde.
     Han ville udvælge sig en ged
     og tage den med hen til templet.
Der ville han bekende sine synder over dyrets hoved.
     Dernæst ville han selv dræbe dyret og give præsten noget af
     blodet, så denne kunne smøre det på brændeofferalterets horn.
Til sidst ville han give præsten alt fedtet fra dyret,
     så det kunne brændes på alteret. 3 Mose 4, 31.

Symbolerne beskriver nøjagtigt det samme som sker for dig
     og mig i dag.
Du og jeg må bekende vor synd og samtidig må vi være bevidste
     om, at det er vore synder der dræbte Kristus.
     Det er hans udgydte blod der soner for os.
Afbrændingen af fedtet symboliserer den renselse
     Apostlen Johannes talte om.
     Det urene blev skåret fra og brændt.
Når Israelitten så blodet på alterets horn
     og askedyngen efter offeret vidste han,
     at alt var fjernet.  Han var tilgivet og renset.
Tilgivelse og renselse er en fantastisk gerning kun Jesus kan gøre
     for os.

Jesus vor ypperstepræst – røgelsesalteret

Hvordan er det så at komme til Jesus?
     Hebræerbrevet fortæller os, at det er godt og betryggende.
Der står: For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.
v16  Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Heb 4, 15 – 16.

Læser vi Jesu eget ord fra Johannes evangeliet, så er Jesus også meget imødekommende han siger:

Sandelig, sandelig siger jeg jer:
     Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.
     Joh 16, 23.

Teksten fra Hebræerbrevet giver os forståelsen af,
     at Jesus er vor ypperstepræst i himlen i dag;
     han taler vor sag overfor Faderen, Gud selv.
     Nøjagtigt ligesom ypperstepræsten under den gamle
     tempeltjeneste morgen og aften brændte røgelse på
     røgelsesalteret.
Når røgelsen steg op fra alteret symboliserede det folkets bønner
     der morgen og aften steg op foran Guds trone.
Når præsten brændte røgelsen både morgen og aften hver dag,
     fortæller det os, at Jesus som vores ypperstepræst også i dag er
     tilgængelig hele tiden for at formidle vore bønner til Faderen.
Det lære os samtidig, at vi har et konstant behov for at være i bøn
     både tidligt og sent.
Taksigelse til Gud, bekendelse af vore synder,
     forbøn for andre i nød og eftertanke,
     hvor Gud kan tale ind i vor travle hverdag,
     er elementer vi altid har brug for i vore liv.

Jesus vort brød – skuebrødene

Du og jeg kan aldrig undvære Jesus, han er livsnødvendig for os.
    Selv sagde Jesus: Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.
Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.« ….

Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod,
har I ikke liv i jer. v54  Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. v55  For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.
v56  Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig,
og jeg i ham. v57  Ligesom den levende Fader har udsendt mig,
og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.

Jesus kunne ikke være mere tydelig, du og jeg kan ikke leve et
     kristent liv uden ham. Det er når Kristus bor i os,
     at livet lykkes.
Det er da også derfor der altid lå 12 brød på skuebrødsbordet i
     templet før Kristi tid på vor jord.
Disse brød skulle altid minde Israelitterne om,
     at det var ved dagligt, at modtage kraft fra Gud at livet leves.
Disse brød som fornyedes hver sabbat,
     mindede samtidig folket om,
     at de var inviteret til et specielt samvær med Gud om sabbatten.
Også du og jeg er inviteret til samvær med vor frelser hver sabbat.

Guds ånd vor inspiration – lysestagen

Vi behøver en konstant forbindelse med Gud.
    Derfor sagde Johannes døberen også, at Jesus skulle
     døbe os med Helligånden og ild. Matt 3, 11.

Paulus er lige så klar når han fortæller os,
     at et kristenliv er en gave fra Gud givet ved Helligånden,
     han siger i Galaterbrevet:
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
Gal 5, 22.

Det er sandelig en vidunderlig gave Gud ønsker at give os,
     hvis vi altså spiser af hans søn Jesus Kristus hver dag.
Vi må hver dag have tid sammen med Jesus,
     tale til ham i bøn og i stilhed modtage fra ham det han ønsker
     at give os eller hvisker til os.

Når vi gør det, bliver Jesu egne ord virkelighed:
I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15  Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
v16  Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
Matt 5, 14 – 16.

Også dette har sit forbillede i tempeltjenesten i form at den
     syvarmede lysestage.
     Olivenolien i stagen mindede folk om, at de dagligt måtte
     modtage Guds ånd i deres liv,
     for at kunne skinne som vidner for Gud i denne verden.

Hvem af os glædes ikke når vi møder et menneske,
     der genspejler Kristi måde at leve på?

Vi kan alle blive et sådant menneske,
     når vi er sammen med Jesus og dagligt modtager fra ham det
     livgivende mirakel, som kun han kan give os.

Appel

I denne verden er det ofte forældre ikke har tid til deres børn.
     Gud Fader og hans søn Jesus Kristus har altid tid til dig.
     Lad mig fortælle dig en historie, måske har du hørt den?

En far kom sent hjem fra arbejde, træt og irriteret...

Hans 5-årige søn ventede på ham i døren.

"Far, må jeg stille dig et spørgsmål?"
"Ja, hvad er det?"
"Far, hvor meget tjener du i timen?"
"Det vedkommer ikke dig min søn!
     Hvorfor spørger du om sådan noget?" sagde faderen vredt.
"Jeg vil bare gerne vide det...
     Vil du fortælle mig, hvor meget tjener du i timen?"
"Hvis du absolut vil vide det, så er det 100 kr. i timen søn"
"Åh..." svarede den lille dreng.
     Hovedet og blikket faldt opgivende mod jorden...
"Far, må jeg godt låne 50 kr?"

Faderen blev vred ...
     og i frustration skældte han sønnen ud og sendte ham i seng.

Den lille dreng gik stille og roligt ind på sit værelse
     og lukkede døren.
Faderen satte sig ned og efter han havde kølet lidt af,
     blev han alligevel ked af den måde,
     han havde behandlet sønnen på.

Faderen gik derfor hen til sønnens værelse, og åbnede døren.

"Sover du, Søn?"
"Nej far, jeg er vågen”
"Jeg har tænkt lidt over det.
     Måske var jeg for hård ved dig tidligere.
     Det har været en lang dag,
     og jeg lod min frustration gå ud over dig.
Her er de 50 kr. du bad om."

Sønnen satte sig op og smilede. "Åh, tak far!"

Så løftede han sin hovedpude,
     og trak nogle sammenkrøllede sedler frem.
Da faderen så, at sønnen allerede havde penge,
     steg vreden op i ham igen.

"Hvorfor vil du have flere penge, hvis du allerede har nogle?"
     knurrede han.

Sønnen begyndte langsomt at tælle sine penge,
     og kiggede så op på sin far.

"Fordi jeg ikke havde nok far ... Men det har jeg nu.''

"Her Far... Nu har jeg 100 kr.
     Jeg vil gerne købe en time af din tid".
”Vil du ikke være sød at komme tidligt hjem i morgen.
     Jeg vil rigtig gerne spise aftensmad sammen med dig. "

Faderen blev knust og lagde sine arme rundt om sin lille søn,
     og bad om hans tilgivelse...
Faderen havde ikke brugt så meget tid sammen med sin søn,
     som han kunne ønske, at han havde gjort.
Anderledes er det med vores forhold til vor himmelske Fader
     og hans søn Herren Jesus Kristus, de har altid tid til dig og mig.
Hvis du ikke har haft nok samvær med din Gud,
     så ligger fejlen hos dig selv og det kan der gøres noget ved.

Gå til Jesus og bekend for ham,
     at du ikke har givet ham plads nok i dit liv.
Han vil tilgive dig, og velsigne dig med sit nærvær. Amen.
   

Del siden