Af Allan Falk

Tekst: Es 58, 13 – 14: Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, v14  så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom.
      Herren selv har talt.

 Indledning

 Da jeg var en stor dreng fik vi nogle få vintre med temmelig megen sne.

Jeg husker specielt en situation, hvor vi havde været sneet inde i flere dage.

Det med ikke at kunne komme i skole, det var kærkomment, selvom det betød,
at vi blev sat til at arbejde på gården i stedet for.

Men så kom sabbats morgen og der var stadigvæk ingen forandring,
vi var fremdeles lukket inde bag meter høje sne driver.

Jeg glemmer aldrig den sabbats morgen, min far stod ekstra tideligt op,
og efter han havde passet dyrene i stalden, ja så gjorde han sig klar til at gå i kirke.

Vi børn så til med store øjne, vi kendte turen, vi havde så ofte cyklet de 6 km når vi skulle i skole.

Vi vidste, at 6 km er langt, havde far virkelig tænkt at gå 6 km igennem høj sne for at komme i kirke?

Ja, det havde han åbenbart! Det endte med, at de ældste af os børn, ja, vi gik med far igennem sneen for at komme i kirke, medens vores mor blev hjemme med de mindste.

Jeg husker det komiske i det. Der var ikke mange i aulaen på Vejlefjord den sabbats formiddag.

Selv de fleste af dem fra Daugård, bare 3 km oven for bakken, ja de var udeblevet pga. sneen.

Da jeg var dreng, bredte der sig noget stolthed i mig, jeg tilhørte en sej familie,
lidt sne kunne ikke stoppe os.

Siden hen har det talt til mig som et af de stærkeste vidnesbyrd mine forældre gav os børn.

De prioriterede meget højt, at vi som familie kom i kirken om sabbatten.

Livet igennem har vi sikkert alle sammen haft forskellige oplevelser med det at holde sabbat.

I dag har jeg tænkt at dele nogle af mine observationer eller oplevelser med dig.

Derfor holder jeg sabbat
Først vil jeg sige lidt om, hvorfor jeg har holdt sabbat, dernæst noget om, hvad jeg har fået ud af at holde sabbat, og til sidst lidt om, hvad jeg måske er gået glip af!!!

I min tidlige barndom, så holdt jeg sabbat fordi min mor og far bad mig om det.

Jeg gjorde det, simpelthen fordi de ønskede det.

Set med vor tids briller, kan det lyde problematisk, men lad os læse 1 Mose 18, 18 – 19. Her siger Gud:

Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham.

Her sagde Gud selv, at han havde udvalgt Abraham til at pålægge sine børn, at gøre det der var det rigtige. Ja Gud udvidede det til også at gælde for Abrahams slægt.

På den måde bliver det til et gældende princip for Guds børn, som også rækker ned til vor tid.

Set i lyset af denne tekst, så giver det god mening. Min far og mor mente, at det var rigtigt,
at gå i kirke hver sabbat. Derfor havde de også en klar forventning om, at jeg skulle følge med, når vi som familie hver uge begav os af sted, for at deltage, der hvor Gus børn samledes.

For at bruge tekstens ord, så pålagde de mig, at holde sabbat hver uge på den syvende dag.

Det 5 bud taler jo om at ære sin far og mor, så som barn så fulgte jeg altså mine forældres vilje.

Spørgsmålet bliver jo så, hvorfor holder jeg stadigvæk sabbat?

Nogle er måske fristet til at citere Ord 22, 6: Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den. Og mene, at jeg stadigvæk er i lommen på mine forældre.

Jeg er godt nok fremdeles interesseret i at ære mine forældre, men i dag betyder det mere for mig, at ære Gud selv og hans søn Jesus Kristus.

Ifølge Åb 1, 1 så er Johannes Åbenbaringen Guds eget ord, som han gav til sin søn Jesus Kristus,for at Kristus skulle give det videre til menneskeheden.

Lad os læse om det at vise Gud ære eller respekt. Vi finder det i Åb 14, 7: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.

Da det fremgår af sammenhængen i Åbenbaringens bog og i bibelen i særdeleshed,
at dette er det første af tre budskaber til vor tid, det vil sige den tid Jesus bruger i det allerhelligste i himlen for at forberede sin genkomst, ja så betyder dette budskab meget for dig og mig.

Teksten byder os at frygte, ære og tilbede Gud, universets skaber, men også universets dommer.

Et studie af Israelitternes forhold til Gud vil afsløre, hvad det vil sige at frygte Gud.

Læser man 5 Mosebog 6 vil man finde følgende.

At frygte Gud dækker over en vifte af begreber så som respekt, lydighed og kærlighed.

Guds ord byder mig at ære mine forældre og at frygte Gud.

Hvis jeg ønsker at frygte Gud, så må jeg vise ham ære, respekt, lydighed og kærlighed.

Så når jeg holder sabbat den syvende dag i ugen, så gør jeg det fordi jeg ønsker at frygte Gud.

Jeg ønsker at respektere, at det er den dag han har helliget.

Jeg ønsker at vise lydighed mod det 4 bud i hans lov.

Jeg ønsker at vise ham kærlighed, ved at gøre som han har sagt, når det gælder sabbatten.

Her vil mange kristne nok indvende, jamen efter Jesus opstod på en søndag,
så bør vi jo fejre opstandelsen, ved at helligholde det bibelen kalder den første dag i ugen.

Mange har da også forsøgt, at bruge bibelen til at forsvare en anden hviledag, men der er intet i bibelen, der taler om at helligholde søndagen.

Ærkebiskop James Gibbons fra den Katolske Kirke skrev i hans bog FATIH OF OUR FATHERS side 69:--

But you may read the Bible from Genesis to Revelation, and you will not find a single line authorizing the sanctification of Sunday. The Scriptures enforce the religious observance of Saturday, a day which we never sanctify.

Men du kan læse Bibelen fra Første Mosebog til Johannes 'Åbenbaringen, og du vil ikke finde en eneste linje der autorisere helligholdelse af søndagen. Bibelen håndhæver religiøs overholdelse af lørdagen, en dag som vi aldrig helligholder.

Jeg er helt enig med ærkebiskop Gibbons. Gud har i bibelen autoriseret helligholdelse af den syvende dag som sin sabbat. Jesus sagde jo selv, at han var Herre over sabbatten.

Så når både Gud og hans søn Jesus Kristus holder sabbat, og de har bedt dig og mig som mennesker om at gøre det samme, og de aldrig har ændret denne forordning, så ønsker jeg, at frygte Gud ved at holde den dag han ønsker jeg skal ære.

Jesus siger jo selv i Joh 14, 23: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Der er ikke noget jeg længes mere efter, end at både Gud Fader og hans søn Jesus Kristus skal tage bolig i mig. Måtte det ske for os alle sammen. Nogen større velsignelse kan vi ikke drømme om.

Her er der måske nogen der vil sige, men næsten hele verden holder jo søndag.

Ja, det gør mange, men det er et forholdsvis nyt fænomen.

Kirkehistorikeren Socrates fra Konstantinopel skrev i begyndelsen af det 5 århundrede:

For selvom næsten alle kirker i verden fejre de hellige mysterier på sabbatten hver uge, så er kirkerne i Rom og Alexandria på grund af gammel tradition holdt op med at gøre det.

Her siger historikeren Socrates, at på hans tid, det vil sige i begyndelsen af det 5 århundrede, da var det kun i Rom og i Alexandria, man havde fundet på at ændre på hviledagen.

Rigtigt mange lande i verden reflektere da også hviledagen i deres sprog.

For eksempel bruger man på italiensk, spansk og portugisisk ordet sabbat for lørdag.

Hvis man vil følge Guds ord, er det krystal klart, at den syvende dag i ugen, sabbatten,
den er Guds helligdag.

Det valg enhver må gøre, er om man vil følge Guds ord eller traditionen.

Det har jeg fået ud af at holde sabbat
Hvad har jeg så fået ud af at holde sabbatten?

Her vil jeg gerne begynde med at læse fra 1 Mosebog 2, 3: Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Når Gud velsignede hviledagen, så betyder det, at han ønskede godt for den.

Jeg er da heller ikke i tvivl om, at den har været uhyre god for mig. 

Jeg har fået en ugentlig afbrydelse i mit stressede liv, jeg er ugentligt blevet mindet om mit Gudsforhold, jeg har ugentligt tilbragt tid sammen med Guds menighed og jeg har ugentligt studeret bibelske emner. Uden denne ugentlige opfriskning og påmindelse kunne jeg meget vel være faldet i søvn rent åndeligt.

Har du tænkt over, at sabbatten var der selv i paradiset. Hvorfor skulle Adam og Eva holde sabbat?

Hvorfor skulle de have en speciel dag, hvor de fokuserede på deres Gudsforhold?

Jeg tror Gud gav Eva og Adam en helligdag, fordi den var et instrument,
der kunne have knyttet dem så stærkt til Gud, at de ikke behøvede at falde.

Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at jeg uden sabbatten ville have svært ved at beholde troen. 

Lad mig dele sabbatsbuddet med dig.

2 Mose 20, 8 – 11:   Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9  I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10  men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. v11  For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

Jeg kan godt lide Guds påmindelse om, at jeg skal huske sabbatten.

Han ved nok, at vi mennesker glemmer så let.

Men det jeg virkelig ønsker at trække frem, er begrundelsen for sabbatten.

For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,

men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen
og helliget den. 

Sabbatten syntes at være et instrument, der minder os om, at Gud er universets skaber og opretholder. Sabbatten gør det klart for mig, hvorfor jeg tilbeder Gud, han er jo min skaber.

Han har givet mig livet, derfor tilbeder jeg ham. 

I den tid vi lever i, hvor skabelse er forkastet af mange, giver det god mening, at blive mindet om, at Gud har skaberkraft. Han har evnen til at give nyt liv. 

Personligt bygger jeg min tro på et evigt liv, på den kendsgerning, at når Gud kunne skabe i begyndelsen, så kan han også gøre det igen.

Lad os også læse det 4 bud fra 5 Mose 5, 12 – 15:

Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig.

v13  I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v14  men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv.

v15  Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen.

Her er begrundelsen lige pludselig en anden. Israelitterne skulle huske, at Gud havde udfriet dem fra trældom. Du og jeg kan også blive udfriet fra trældom, syndens trældom. 

På den måde, er sabbatten blevet det der minder mig om Jesu Kristi to store undergerninger.

I begyndelsen skabte han alting. Senere døde han på korset, for at skabe muligheden for nyt liv, udfrielse fra syndens trældom. Efter Jesus havde skabt, hvilede han på den syvende dag.

Efter han havde gjort sin gerning her på jorden, hvilede han i graven den syvende dag.

Med sabbatten kan jeg aldrig glemme det essentielle i livet. Jeg er skabt af en kærlig Gud.

Jeg er frelst af en ligeså kærlig Gud, og jeg vil få et evigt liv af Gud selv.

Og endelig så lover Gud os en ny jord, hvor al den urenhed mennesket har skabt er renset væk. Et nyt paradis. 

Denne ugentlige påmindelse om, at Gud og hans gerninger er virkelige har jeg specielt følt i sabbatskole sammenhænge. Det hver uge, at kunne samtale med andre om Guds ord,
det har være en uendelig velsignelse for mig. 

Hvis jeg skulle nedlægge Syvende Dags Adventistkirken og jeg kun måtte beholde en ting derfra, ja så ville jeg beholde sabbatskolen. I sabbatskolen, er vi alle en del af et permanent uddannelses forløb.

En uddannelse, der hjælper os med at forstå de himmelske værdier.

Endelig har sabbatten for mig altid været fælleskab i familien, blandt vennerne og i menigheden.

Hvilket jeg har sat meget pris på. 

Hvad er jeg gået glip af?
Hvad er jeg så gået glip af i forhold til sabbatten eller hvad kunne jeg have gjort mere ved?

Lad os forsøge at følge et sabbatstema, som vi måske ikke så tit tænker over.

Vi vil læse fra 2 Mose 23, 12:   

Seks dage skal du gøre dit arbejde, men på den syvende dag skal du holde fri, for at din okse og dit æsel kan hvile, og din trælkvindes søn og den fremmede kan puste ud.

Her er tanken, at sabbatten skal gøre godt for dem du har omkring dig.

Du skal arranger din sabbat, så den bliver en lettelse for dine omgivelser.

Dem der arbejder for dig skal have fri. Sættes fri.

Jesus levede efter dette princip.

I Luk 13, 10 læser vi om den krumbøjede kvinde, der i 18 år ikke havde kunnet rette sig op.

Jesus løste hende netop på en sabbat. Når man ser på Jesu liv, så var hans sabbatter fyldt med helbredelser og undervisning. Han brugte sine sabbatter på at gøre godt for sine omgivelser.

Når jeg ser på de sabbatter jeg har holdt, så er jeg bange for, at der er en overvægt af sabbatter, hvor jeg har plejet mine egne interesser.

Sabbatsbuddet siger jo godt nok, at jeg ikke må arbejde om sabbatten, men samtidig siger Jesus i Joh 5, 17 om sabbatten, at ”Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.”

Når både Gud og Jesus arbejder på sabbatten, så må der altså være arbejde, der er passende, at gøre om sabbatten. I begyndelsen arbejdede Gud med at skabe, nu er han i gang med en befrielses aktion, han ønsker at sætte lidende mennesker fri. Nogle lider fordi de er syndige, andre på grund af synden.

Tanken syntes at være, at Gud gav os 6 dage til at gøre vores eget arbejde, vi må jo tjene penge til livets ophold, den 7 dag satte han til side, så vi kan arbejde i hans sag.

Vi kan hjælpe til med hans befrielses aktion.

Det vil sige, at sabbatten er velegnet til at gøre godt for andre omkring os.

Besøge de syge og ensomme, dem der trænger til en opmuntring osv.

Her burde jeg måske stille mig selv et spørgsmål eller to?

Måske har jeg været for meget fokuseret på mine egne behov og for lidt på mine medmenneskers behov?

Hvilke sabbats velsignelser er jeg gået glip af?

Samtidig er alvoren jo den, at hvis Gud har arbejde han ønsker jeg skal gøre om sabbatten, hvad er det så jeg gør, hvis jeg plejer mine egne interesser, måske jeg sover hele sabbatten fordi jeg er træt.

Hvis jeg plejer mine egne behov om sabbatten, fordi jeg arbejder for hårdt på mine egen ting gennem ugen, tager jeg så noget fra Gud? 

Jeg tror Gud har uanede velsignelser til os i forbindelse med sabbatten.

I form af samvær med ham, fælleskab i familierne, i menigheden og endelig i form at arbejdsopgaver eller barmhjertighedsgerninger han ønsker vi skal være en del af. 

Appel 
Sabbatten handler altså om skabelse, det vil sige liv, nyt liv.

Den handler om frelse, det at blive sat fri.

Den handler om fælleskab med både Gud og medmennesker.

Hvor der er fælleskab med Gud, der er der også en forvandling.

Ingen kan være sammen med Gud uden at blive forvandlet.

Derfor handler sabbatten også om helliggørelse. 

Det kan næsten ikke være bedre.

Derfor må sabbatten være en forsmag på himmelen.

Så nyd den.

Brug den og lad Gud velsigne dig i gennem den. Amen

Del siden