Af Allan Falk

I efterårsferien besøgte vi, Anette og Allan Falk sammen med vore døtre Laura og Hanna Israel. Det var noget vi havde haft lyst til længe. Israel er jo stedet, hvor de fleste af bibelens beretninger har udfoldet sig.

Familie besøg

For os var det dog ikke stedets historiske, kulturelle eller religiøse fortid der trak. Vi rejste for at besøge familien Paula og Shalom David. På Newbold var vi flere danske familier, der nød fælleskabet med dem og deres dejlige børn. Vi boede på samme trappe afsats som de gjorde og havde meget til fælles med dem. Vore børn blev som var de søskende. I Israel fik både vi og vore døtre så en fantastisk mulighed for en genforening, hvor vi igen nød hinandens fælleskab.

En jødisk bosættelse

Familien David bor i Ma’ale Adumim en jødisk bosættelse øst for Jerusalem. Et lille paradis med ca. fyrre tusinde indbyggere. Byens brede og vel anlagte veje var prydet med lange rækker af dadel palmer og parkerne var nydeligt anlagt med blandt andet farverige Bougainvillea. Men alle indfaldsveje til byen er bevogtede 24 timer i døgnet. Alle der vil ind i byen bliver set an før de får adgang. Det er noget anderledes, men vort ophold i Uganda, hvor vi har levet med politivagt ved vor havelåge 24 timer i døgnet, havde nok forberedt os en del. Så selvom Israel er et land, hvor der er mange spændinger, og at man som hebræer ikke frivilligt tager til Jeriko eller Betlehem, så var Ma’ale Adumin fuldstændig fredfyldt. Både børn og unge mennesker færdedes frit i byen selv sent om aftenen.

Religion uden Gudstro

Selvom vi hovedsageligt var på familie besøg, så fik vi da også tid til at besøge den gamle bydel i Jerusalem. Rundt om i landet så vi det døde hav, Galilæas sø, Nazaret og middelhavet. Det er en blandet fornøjelse, at besøge de bibelske steder. De fleste steder finder man enten en kirke eller også en moske oven på det der engang formodes at være stedet for en bibelsk hændelse. I Kapernaum finder man således Peter udsmykket som en pave med nøglerne i hånden. Det talte langt mere til Anette og jeg at kaste vore øjne ud over Gilboas bjerge, og så tænke tilbage på Jonatans sidste dag i kamp mod filisterne. Det at opleve, at Abrahams børn, kristne, jøder og muslimer alle er mere optaget af, at tilbede gamle historiske steder, end af at række ud mod hinanden i kærlighed og accept, det er bekymrende. Når man ikke længere har plads til hinanden, så er Gudstroen blevet til religion. Da forstår man det, når tænkere ned igennem tiden har beskyldt religion for at være årsagen til verdens elendighed.

Sabbatten i Israel

Jerusalem er en fantastisk dag på en sabbat, der er ikke ret meget trafik, da troende jøder ikke køre i bil om sabbatten. Busserne holder stille, forretningerne er lukkede, alle holder sabbat. Hvor herligt. Men det var lidt tankevækkende, at køre rundt og så tænke tanken, at dem der så en køre i bil, de anså en som sabbats bryder. En synder. Hvis du boede der, hvordan ville du så opføre dig om sabbatten? Hvordan ville du være et vidne for dine jødiske venner?

Adventistkirken i Israel

Vi besøgte menighederne i Jerusalem og Tel Aviv - Yafo og opdagede, at Adventistkirken i Israel er alt andet en hebræisk. Den består hovedsageligt af russere, rumænere og filippinere. Disse kære søskende gør et utrætteligt arbejde for at nå deres landsmænd. Men når det gælder den hebraiske eller den palæstinensiske befolkning, der trods alt er hoved delen, så er vi som kirke svære at få øje på. Her er det at familien David har deres niche, de er blandt de meget få indenfor vores kirke, der både taler og forstår hebraisk. Man kan virkelig kalde dem missionærer i deres eget land.

Dåb i Jordan

Vores sidste oplevelse i Israel var en dåb i Jordan floden. En gæst fra England og familien Davids egen datter Noa gav deres liv til Jesus og gik i dåben. Hvilken afslutning på nogle fantastiske dage.

Allan Falk

Del siden