Gud som Faderen

I dag er en vidunderlig dag. Det er sabbat.

Og så er det blevet december, så jule højtiden nærmer sig med raske skridt.

Men hvad er julen egentlig for en størrelse?

Vi kan ikke finde ordet jul i vores bibel. Julen er af nyere dato.

Men når det gælder Jesus barnet fra Betlehem, så har skriften derimod meget at berette.

Når der fejres jul, så er der ingen tvivl om, at vi fejrer en højtid,
            der er påvirket af mange forskellige traditioner og kulturer.

Julen er et mix af både kristent og ikke kristent input.

Men det vigtigste må være, hvad du lægger i julen?

Hvad er det, der betyder noget for dig?

Alt imedens du gør dig dine egne tanker om julehøjtidens betydning i dit liv, så vil jeg gerne fortælle dig, hvad det er, der virkelig betyder noget for mig.

Jeg elsker familiehygge, nøddesteg, rødkål, brun sovs og kartofler, og en vel tillavet risalamande med kirsebærsovs, anser jeg også for at være en god oplevelse, men maden, venners selskab eller gaverne er ikke det vigtigste.

For at kunne beskrive, hvad der virkelig betyder noget for mig, så vil jeg gerne fortælle dig om brødrene Ulf og Jakob.

Ligesom brødre er forskellige, så er medlemmer af en familie eller en menighed det også.
            Vi har gavn af hinandens forskelligheder.

Ulf og Jakob kom tumlende ud af laden, hvor de havde hjulpet deres fader med at tærske noget korn.

Det var dejligt at slippe ud af den støvede lade; hurtigt satte de i løb ned over engen
og ned til søen.

Jakob var ikke i tvivl om, at det var ham der kom først.

Han var ivrig, han skulle altid slås eller kappes.

Han var to år yngre, men hans iver og gå på mod gjorde, at han ofte vandt selvom Ulf var to år ældre og den stærkeste.

Ulf derimod var finere i sin bygning og sartere i sit sind.

Det var ikke så vigtigt for ham at vinde.

Han mente, at der var meget andet i verden end at vinde. 

Jakob mente at Ulfs manglende lyst til at kappes skyldtes, at han som den yngre snart ville vokse fra ham og blive den hurtigste og den stærkeste.

Eller måske det skyldtes at Ulf var begyndt at gå til konfirmationsforberedelse hos præsten.

Nu skulle verden sikkert være god og fredelig. 

Ulf forsikrede dog sin lille broder om, at han gerne ville slås, hvis der altså var en grund til at slås.

Hvis nogen fortjente en omgang prygl, eller der var nogen der behøvede beskyttelse.

Det tindrede allerede i øjnene på Jakob, han forestillede sig, at mængder af kamp beredte indianere vrimlede frem imod dem.

Han og Ulf måtte stå sammen og kæmpe mod fjenden.

Idet de rejste sig og tørrede deres buksebag efter det våde græs, udbrød Jakob inderligt:

Bare der dog ville komme nogen vi kunne slås med.

Der kom virkelig nogen, men det var kun deres far, der ønskede hjælp til at flytte nogle hegnspæle. 

Som tiden gik, blev forskellen mere og mere udtalt brødrene imellem.

Ulf gad ikke længere kappes og Jakob kedede sig mere og mere bravt.

 Så en dag skete der endelig noget. Fjenden kom.

Når alt er harmonisk og det hele ånder af idyl, så sætter fjenden gerne sit angreb ind.
            Sådan er det også med djævelen, han rammer os typisk, når vi er mindst forberedt.

For Jakob og Ulf var det ikke usynlige fjender bestående af indianere, som kunne bekæmpes i fantasiens verden, men en virkelig fjende. 

Søren, en 17 års knægt deres far havde fyret om efteråret kom en skønne dag forbi og satte sig under piletræet ved indkørslen.

Han var blevet fyret på grund af dovenskab og små tyveri, og var nu kommet forbi for at finde en måde at hævne sig på. 

Der sad Søren altså og sovsede på sin pibe alt imedens drengene pludselig kom rundt om hjørnet på laden.

Da var det som om Søren pludselig blev klar over hvad ondt han skulle forvolde. 

Det tog ingen tid for drengene at komme i klammeri.

Snart var stemningen spændt som en buestreng.

Vil I slås spurgte Søren.

Nej. Sagde Ulf.

Søren masede ind på dem, men Ulf og Jakob veg tilbage. 

Pludselig fejede Søren sin vrede bort og sagde: - Skidt lad os slutte forlig.

Ulf og Jakob var vantro, men Søren sagde henkastet lad os gå en tur i skoven.

Brødrene fulgte tøvende med. 

Inde i skoven satte Søren sig på en stor bøgekævle.

Jeg har noget jeg skal fortælle jer, sagde han hemmelighedsfuldt.

Søren tog sig god tid, han ligesom tyggede på alle ordene.

Det er sådan sagde han, at jeres mor havde Ulf før hun blev gift med jeres far.

Derfor er I ikke rigtigt brødre.

Jeg syntes bare I burde vide det, sagde han henkastet.

Der blev en frygtelig tavshed, Jakob turde ikke se på Ulf og Ulf turde ikke se på nogen som helst. 

Ulf turde ikke engang tænke, og alligevel arbejdede hans hjerne som i en tåge.

Djævelen angriber os altid der hvor vi er svagest, han går efter et ømt punkt.
            Det har han gjort helt fra begyndelsen.
            Han har altid villet ødelægge vores tillid til Gud.

Som fra en fjern verden hørte Ulf Jakob sige, at Søren var en beskidt løgnhals.

Men det var først da han opdagede at Jakob var gået til angreb på Søren, at Ulf vågnede.

En 12 åring i kamp med en stor kleppert på 17.

Snart var Ulf dybt involveret i kampen, der bølgede frem og tilbage.

Mange drøje hug blev givet, men til sidst måtte Søren give sig og bede om nåde.

Brodersindet var dog stærkere end det hadefulde sind.

Idet de gik hjem til gården, sagde Jakob, han fik sandelig bank.

Ja, han fik svarede Ulf.

Men der er sejre der ikke kan skjule et nederlag.

Jakob frydede sig over sejren, men Ulf var ikke glad. 

Hjemme måtte de forklare Mor hvorfor de var så beskidte og forslåede,

og da far kom ind, tog han godmodigt Ulf i hårtoppen og sagde:
-Som du dog ser ud min dreng.

Det var svært for Ulf, for dette min dreng var jo ikke sandt mere.

Han havde kun en stedfar. 

Som tiden gik, var det eneste Jakob huskede det eventyrlige slagsmål, men Ulf blev en mere og mere indesluttet dreng.

Han turde hverken spørge sin moder eller fader om noget.

Når djævelen får ram på os, når han tynger os ned med usikkerhed, så sker det ofte,
            at vi ikke tør henvende so til vor himmelske fader.
            Hvilket er en meget ulykkelig situation for ethvert menneske.

Men en dag da Ulf var henne hos præsten, sørgede han for at være den sidste til at gå.

Nu havde han chancen, han spurgte præsten om han måtte se i kirkebogen. 

Præsten blev urolig, men viste alligevel Ulf hvad der var optegnet om ham i bogen.

Rigtigt nok, hans forældre var gift et år efter han selv var blevet født.

Det kneb for Ulf at læse det hele tydeligt, det flimrede for meget for hans øjne.

Vidste du det ikke? Spurgte præsten.

Ulf ville svare men kunne ikke, ordene blev siddende i halsen. 

Præsten begyndte nu stille og roligt at fortælle Ulf om hvordan han havde kendt hans mor som ung pige.

Din mor var en god pige, der desværre ikke havde været herre over sin egen skæbne. 

Da hun senere blev gift med din far, vendte alt sig til det gode. 

Han er jo bare ikke min far viskede Ulf lavmælt.

Har du en anden spurgte præsten ham.

Nej. Svarede Ulf.

Du kan stole på han er din rigtige far. Sagde præsten.

Præsten forklarede nu Ulf hvordan hans fader havde gjort sig til hans far.

Gennem sine kærlige og omsorgsfulde gerninger havde hans fader gjort sig til en ”rigtig” fader.

Det at være far kun af navn, er ikke noget værd.

Men en der gør sig til far, er virkelig far.

Præsten stod med sine hænder hvilende på Ulfs skuldre, og så ham ind i øjnene og sagde:

Forstår du det Ulf?

Ulf nikkede taknemmeligt.

Han forstod ikke det hele, men det vigtigste:

Han havde en rigtig far.

På vejen hjem gik Ulf og små fløjtede.

Han troede nok, at han igen kunne finde glæde ved livet. 

Et par uger senere sad han i kirken juleaften, og for første gang i sit liv hørte han en prædiken der gik lige ind i ham. 

Han sad sammen med sin far, mor og Jakob og hørte præsten fortælle om Josef og Maria og deres lille barn … om Josef, der gjorde sig til far for dette barn, som Maria havde født.

Ulf forstod det med hver eneste trævl af sin krop.

Glad rykkede han bare en smule tættere til sin far, der sad ved siden af ham på bænken.

Derefter gik præsten videre og fortalte om hvordan Gud, gennem sin søn Jesus Kristus gjorde sig til far for menneskenes børn   …. for alle livets stedbørn. 

Ulf viste, at dette gjaldt for ham selv og for Søren med!!

Spørgsmålet er om vi, det vil sige du og jeg ved, at det også gælder for os???

Vi lever i en tid med Corona pandemi, mange mennesker er syge eller har været syge.

For at beskytte vores folkesundhed, har mange ting været lukket ned, vores bevægelsesfrihed har været reguleret, mange har været i karantæne og forsamlings friheden har også været begrænset.

En hel del ældre over det ganske land har virkelig følt isolationen.

Her oppe nordpå har hele 7 kommuner været lukket ekstra ned.

Mange erhvervsaktive har mistet deres livsgrundlag.

Firmaer og familieforetagender er lukket, nogle for aldrig at åbne igen.
Nogle er tvangs lukkede andre er simpelthen gået konkurs.

Situationen har uvægerligt forårsaget ensomhed, tomhed og håbløshed.

Det kan for mange være udfordrende ja endog svært igen at få mod på livet.

Det gode budskab er, at vi alle har en god, forstående og omsorgsfuld fader i Gud selv.

Lad so læse en lille tekst fra Johannes Evangeliet.

Joh 1, 11 – 13: Jesus kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han kraft til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Denne tekst fortæller os i al sin enkelhed, at når Jesus lod sig føde ind i vores verden,

så kom han for at skabe bro mellem Gud selv og os som hans børn.

Ved at sende sin Søn her til jorden gjorde Gud sig til fader for os.

Mange af os er vokset op i gode og omsorgsfulde familier, men der er måske også nogen af os
            der har savnet forældre, mor eller far, eller søskende.

Nogen af os havde familie, men de behandlede os dårligt.

Måske sidder netop du med dårlige minder??

For os alle gælder det, at Gud og hans Søn Jesus Kristus rækker ud imod os.

De vil gerne være der for os på den positive måde.

Jesus vil gerne være din broder.

Og Gud vil gerne være din Fader.

Idet du i dagene der kommer mødes af julestemning, så prøv at lade tankerne gå til netop Gud fader og hans søn Jesus, der fødtes ind i vor verden som et barn i Betlehem.
Åbn dit hjerte og ræk ud i tro og giv dem en chance.

Gud og hans søn Kristus vil aldrig svigte nogen, de vil virkelig gøre sig ét med dig.

Tag med sindet fyldt af håb og hjertet fyldt af glæde imod dem. Amen.

Del siden