I kølvandet på det faktum, at Syvende Dags Adventistkirken ikke tillod de 13 Divisioner at indrette sig efter de kulturelle forskelle der gør sig gældende i verden, så ønsker jeg her at ridse op hvad jeg tænker og føler.
1) Jeg er skuffet
2) Jeg er bekymret for vores kirkes fælleskab....kan det holde....ved Guds hjælp kan det
3) Dem der stemte ved Generalkonferencen stemte forhåbentligt efter deres samvittighed, så derfor kan vi ikke bebrejde dem....kun sukke efter bedre forståelse og rummelighed...
4) Personligt mener jeg vi burde afskaffe ordinationen helt....hvor har vi fået denne romerske tradition fra....
5) Jeg er ikke i tvivl om, at Gud til tider kalder både kvinder og mænd til et hvilket som helst embede.....hvis vi ikke vil tillade Gud at gøre det....så har vi gjort os selv til Gud.....
6) Mit råd er, at vi i vor Union helt ophøre med at ordinere nogen som helst....
7) Når nogen indtræder i et embede, det være sig kvinde eller mand, så lad os bede for deres gerning.....lægge dem i Guds hænder......lad os gøre det samme for både kvinder og mænd...
8) Jeg mener for øvrigt slet ikke vi har nogen præster i Adventistkirken....vi har kun prædikanter....Kristus er vor eneste formidler mellem os og Gud.....
9) Præst i Gammel Testamentlig forstand kunne en kvinde ikke være....men predikant i nutidig forstand, det kan en kvinde udmærket være.....ellers ville vi ikke opleve, at Gud kalder dem til det.....når Gud kalder kvinder i Asien og andre steder i hobetal, er han så forkert på den......Gud tager vel ikke fejl?????????????
10) Det undre mig forøvrigt, at der på E. G. Whites tid kunne være adskellige kvindelige prædikanter.....talentfulde kvinder i tjeneste.....uden at Ellen talte imod det?????????? Havde der været noget forkert ved det, ville hun have talt.......
Har du tænkt over hvad sand omvendelse er?
Det eneste middel (mod synden) for vores kirker, for vores familier og for enkeltpersoner er fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje og karakter ..... Guddommelig nåde skal modtages dagligt, ellers vil ingen forblive omvendt. Forløserens lidelser i hans liv og i hans død gør det muligt for mennesket at vende tilbage til sin loyalitet (over for Gud) og blive forædlet og ophøjet.
Review og Herald 14. september 1897
Hvad er sand kristen vækst og er den overhovedet vigtig?
Den, der er optaget af sig selv, kan ikke vokse og bære frugt. Hvis du har taget imod Kristus som din personlige frelser må du glemme dig selv og prøve at hjælpe andre. Tal om Kristi kærlighed og fortæl andre om, hvor god han er. Udfør enhver gerning, som du bliver stillet over for. Hav en byrde for dine medmennesker og gør alt, hvad der står i din magt, for at søge at frelse dem. Eftersom du tager imod Kristi Ånd, den ånd, der viser sig i uegennyttig kærlighed og tjeneste for andre vil du vokse og bære frugt. Åndens frugter vil modnes i dit liv. Din tro vil vokse, din overbevisning blive dybere og din kærlighed fuldkommengøres. Kristi billede vil genspejles mere og mere i dig i alt, hvad der er rent, ædelt og smukt.
"Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed
og selvbeherskelse." Gal 5, 22. Denne frugt kan aldrig forgå, men vil modnes til en høst til evigt liv.
"Når frugten er tjenlig, tager han (Kristus) straks seglen frem; thi høsten er inde." Kristus venter med længsel efter at se sit billede åbenbaret i sin menighed. Når Kristi karakter genspejles i al sin fuldkommenhed i hans folk, vil han komme for at tage dem til sig.
Det er ikke blot enhver kristens forret at vente på Guds dags komme, men også at fremskynde den. 2 Peter 3, 12. Hvor hurtigt ville ikke hele verden blive tilsået med evangeliets sæd, hvis alle, der bekender sig til at tro på hans navn, ville bære frugt til hans ære.
Den sidste store høst ville hurtigt modnes, og Kristus ville komme for at indsamle det dyrebare korn.
Kristi Lignelser side 56