Lærdomme fra helligdommen af Allan Falk

Daniel kapitel 8

Jagten på lærdomme fra den israelitiske helligdoms tjeneste, foregår ikke kun i Mosebøgerne. Jeg er blevet opfordret til, at begynde et andet sted, nemlig i Daniel kapitel 8. Det er der gode grunde til, da dette budskab spillede en væsentlig rolle i forbindelse med vor kirkes opståen. Men ikke nok med det, budskabet fra specielt vers 14 er fremdeles af stor betydning for alle troende i vor tid.
I Daniel 8, 9 – 12 beskrives en tid, hvor en modstander til Jesus forsøger, at tage menneskehedens fokus væk fra Jesu frelsergerning. Alle religiøse manifestationer, som ikke henleder menneskers opmærksomhed på, hvad Jesus gør for os i himlen i dag, slører egentligt hans daglige tjeneste for os.
Det lille opsætsige horn som Daniel beskriver, er den samme magt, som i Daniel 7 beskrives som rædselsvækkende. Set i historisk perspektiv, må dette lille horn, der voksede helt til himlen være det religiøse Rom. Med deres ophøjelse af paven og Maria Jesu moder, så har de bogstaveligt talt stjålet rampelyset. Jesu gerning er trådt i baggrunden, hvilket er tragisk, når netop Kristus i al sin kærlighed beder for os.

Misforståelsen omkring 1844

Den gode nyhed fra Daniel 8, 14 er, at nedtrampningen af Jesus tjeneste ikke skulle vare ved. Teksten siger, at helligdommen skulle få sin ret igen. Netop dette vers blev i begyndelsen af 1800 tallet gransket omhyggeligt. Blandt andet William Miller kom frem til, at helligdommen skulle få sin ret i gen i ca. 1843. At helligdommen skulle få sin ret igen, forstod man på den måde, at den skulle renses. Det hebræiske ord, der er oversat med, at helligdommen skulle få sin ret tilbage, findes kun en gang i det gamle testamente og er dermed lidt specielt. Men det bære betydningen, at blive renset og få oprejsning.
William Miller og flere andre kom til den konklusion, at den helligdom der skulle renses, måtte være denne jord. Man kunne ikke forestille sig, at det var den himmelske helligdom der behøvede renselse. Fra disse tanker voksede ideen om, at det handlede om Jesu genkomst, for at hente de retfærdige hjem til sig, så jorden senere kunne renses i ild.
Denne ny vundne opfattelse ledte til, at mange ventede Jesu genkomst den 22. oktober 1844. Da Jesus ikke kom igen, blev skuffelsen naturligvis stor. Nogle mente fremdeles, at Jesus ville komme meget snart. Hans komme måtte være meget tæt på. Hvad flertallet angik, så mistede de desværre troen på Daniels profeti og gik hver til sit. Men her og der var der nogle få, der ikke kunne tro, at Jesus havde svigtet dem. De fortsatte med at lede efter sandheden.
Det maner til eftertanke, at store nye begyndelser i Guds værk ofte ledsages af store skuffelser. Disciplene led en stor skuffelse da Jesus blev korsfæstet, men på pinsefestens dag spirede en ny menighed frem.
I 1844 led de første Adventister en stor skuffelse da Jesus ikke kom igen, men derefter så blandt andet Syvende Dags Adventistkirken dagens lys.

Hvad skete der i 1844

Da man igen studere budskabet om helligdommens renselse, kom man snart til den slutning, at tids angivelsen var rigtigt. Men hvad var det så, der skulle ske i 1844? En eller anden helligdom skulle renses. Når jorden ikke var helligdommen, hvad var så?
Med Guds hjælp og studie af bibelen, fandt man ud af, at det måtte være den himmelske helligdom der skulle renses. 

Hvordan fandt man sandheden?

Disse nye sandheder fandt man ved bibelstudium, men Gud hjalp også til på sin forunderlige måde. Gud hjælper altid dem, der søger nyt lys.
Da Jesus skulle være kommet igen, var en lille gruppe samlet i Hiram Edsons hjem. De ventede i tillid til, at Jesus ville vise sig i skyerne, men det skete jo ikke. Efter skuffelsen gik Edson og nogle venner om morgenen ud i en lade for at bede. Senere gik han og en ven over en majs mark for at besøge nogle andre troende. Midt i marken følte han ligesom en hånd på skulderen og så op. Det var ligesom himlen åbnede sig og der i det himmelske tempel, så han Jesus gå fra det hellige ind i det allerhelligste.
Ellen G. White oplevede noget lignende, da hun i et syn så, hvordan først Gud Fader og siden Jesus bevægede sig fra det hellige og ind i det allerhelligste. Først blev Gud samlet op af en ildvogn og kørt ind i det allerhelligste, dernæst kom en anden vogn og samlede Jesus op for også at køre ham derind.

Hvad gør Jesus i det allerhelligste i dag?

Det interessante spørgsmål er. Hvad gør Jesus i det allerhelligste? Hvilken gerning er så vigtig, at menneskeheden skulle informeres om den allerede på Daniels tid?
De første medlemmer af vor menighed studerede bibelen grundigt og  gjorde sig mange tanker omkring dette spørgsmål. I tillæg åbenbarede Gud også meget af det for Ellen G. White.
Efterhånden samledes puslespillet. Man blev klar over, at der efter 1844 skulle foregå en renselse og ophøjelse af den himmelske helligdom. Fra det gamle testamente lærte de, at præsten overførte den angrende synders skyld til templet. Denne syndens urenhed blev så renset væk en gang om året på forsoningsdagen. Sådan kan vi forstå, at Jesus overføre vor skyld til det himmelske tempel, når vi beder om tilgivelse. Denne ophobede syndens urenhed i det himmelske tempel må renses væk inden Jesus kan komme igen.
Bibelen fortæller, at Jesus har hovedrollen i denne proces og de bibelske tidsprofetier gør det klart, at denne renselse er det sidste, der foregår inden Jesus kommer igen. Altså udføre Kristus den endelige og sidste forsoning, som dette univers kommer til at opleve. Den renselses proces, der betyder evig frelse for de troende og evig fortabelse for de, der ikke værdsætter Guds og Jesu kærligheds gerning. Denne proces er ofte blevet kaldt den undersøgende dom.

Når det himmelske tempel har fået sin ret tilbage, hvad så?

Efter rets scenen fra Daniel 7, 9 – 10, hvor Gud beskrives som siddende på sin trone, med bøgerne åbne, som også er en beskrivelse af, hvordan helligdommen skal renses og ophøjes, så forlader Jesus det allerhelligste i himlen for at komme igen i himlens skyer. Det er det vi alle venter på.

Dit forhold til Jesu gerning i det allerhelligste?

Medens vi venter, hvad er så dit ansvar i denne sammenhæng? Hvad ønsker Jesus af dig i forhold til, at han arbejder på din frelse?
Den bibelske tekst giver os nogle tydelige hint. Som forberedelse til forsoningsdagen skulle det gamle Israel afholde sig fra arbejde og spæge deres legeme. De skulle have fokus på den renselse der foregik i templet. Det vil sige, at de overgav sig til den gerning som ypperstepræstens tjeneste symboliserede – nemlig, at Jesus til slut fjerner synderens overtrædelser fuldstændigt. (3 Mose 16, 29 – 31)
Som afslutning på den himmelske renselses proces har apostlen Johannes fortalt følgende om de frelste. Lad den ….retfærdige stadig øve retfærdighed, og den der er hellig, stadig helliges. (Åb 22, 11) Dette tidspunkt er ofte beskrevet som nådedørens lukning. Det tidspunkt, hvor Jesus har beseglet alle sine efterfølgere. Sine disciple.
At spæge kan betyde kue, undertrykke, overvinde eller betvinge. Budskabet er, at Gud ved sin søn Jesus Kristus ønsker at tilgive os, men han ønsker også at hjælpe os til en forvandling. En forvandling der medføre, at han giver os Åndens frugt. Kærlighed i stedet for egenkærlighed, venlighed i stedet for had osv.
Dem der sammen med Jesus vores frelser gennemgår denne renselsens og forvandlingens proces, er dem Guds engel i Johannes Åbenbaringens sidste kapitel kalder hellige. Disse mennesker vil for bestandig helliges yderligere. Lige indtil Jesus ses i skyerne og selv på den nye jord, vil disse lykkelige frelste for altid helliges. Jesus vil altid være det forbillede, som de tragter efter at komme til at ligne. Hvilken vidunderlig rejse, fra at være en syndens slave, til at være et genfødt barn af Gud selv. En rejse Jesus gør sammen med os.

Venligst Allan Falk

Del siden