Håbet om Jesu genkomst

Efter en lang dags arbejde på tempelpladsen, gik Jesus og disciplene udenfor byen ud til Oliebjerget.
Der satte de sig alene i en stille krog med udsigt til templet.

Da var det, at disciplene stillede Jesus et meget interessant spørgsmål.
Det lød sådan: Sig os, hvornår skal templet rives ned, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?

Det har ikke været let for Jesus, at besvare dette spørgsmål, disciplene havde en meget fast tømret forestilling om, at Jesus skulle være jordisk konge i Jerusalem.
På trods af, at det kun var nogle få dage før den påske, hvor Jesus selv skulle være det Guds lam, som bære verdens synd, så forstod disciplene slet ikke dette.

I dag er vi i samme fare som disciplene, det er heller ikke sikkert, at vi har forstået alt omkring verdens ende og Jesu genkomst?

Den litterære verden flyder med litteratur, der er fyldt af meget fantasifulde spekulationer omkring, hvordan Jesu genkomst skal forstås.

Lad os i aften gå lige til kilden og høre Jesu egne ord om sin genkomst, som Matthæus gengiver dem for os:
For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. (Matt 16, 27)
For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest,
sådan skal også Menneskesønnens komme være. (Matt 24, 27)
Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen,
og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.
(Matt 24, 30 – 31)

Jesu ord er ikke til at tage fejl af. Jesus kommer på himlens skyer og hans herlighed er så mægtig, at alle vil se det.

Samtidig lægger Jesus helle ikke skjul på, at hans komme er en regnskabets time, hvor han vil gengælde enhver efter hans eller hendes gerninger.

Du og jeg frelses af tro og tro alene. Men en levende tro ses altid i gerninger.

Hvad fortæller bibelen?
På bibelens første blade læser vi om, hvordan Gud skabte og overlod os mennesker en god og perfekt verden.

Og på bibelens sidste blade læser vi om, hvordan Gud vil genskabe dette paradis.

Resten af bibelen, alt det ind i mellem fortæller os om menneskets oprør mod Gud og Guds redningsplan, der igen skal forlige skaberen med sine skabninger.

Apostlen Johannes fortæller os, hvordan det vil blive, den dag Guds redningsplan er gennemført.
Han skrev følgende: Men Guds og Lammets trone skal stå i byen (det vil sige i det nye Jerusalem), og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. Åb 22, 3.

Johannes den discipel Jesus elskede fortæller os altså, at Guds tjenere, det vil sig de troende, dig og mig, ja vi skal en gang i fremtiden nyde direkte fællesskab med vores Gud og skaber. Her er det så, at budskabet om Jesu genkomst bliver meget relevant, og det gør det fordi, Jesu genkomst er begyndelsen på den nye tid, hvor vi skal være mere direkte sammen med den Gud vi tjener.
Som troende har vi også her i livet et fællesskab med Gud, men til den tid, skal vi kunne se hans ansigt.

Hele bibelen taler om det
Stort set hele bibelen både det nye og det gamle testamente taler da også om Jesu genkomst.
    Lad os minde hinanden om nogle få eksempler.

Matthæus fortæller om de ti brudepiger, der ventede på brudgommen. Matt 25
En fantastisk beskrivelse af, hvordan menigheden venter på Kristi komme.

Til menigheden i Korinth siger Paulus, at de som tror, de skal opstå ligesom Kristus er opstået.
    Han siger, at det vil ske når Jesus kommer igen. 1 Kor 15

Til de hellige i Filippi siger Paulus, at vort borgerskab er i himlene; hvorfra vi også venter Jesus Kristus som vores frelser. Fil 3

Til de troende i Thessalonika fortæller Paulus, at Kristus kommer fra himlen, for at befri os fra den kommende vrede. 1 Thess 4 og 5

Og endelig finder du, at da Paulus skrev til Titus, hans ægte barn i troen, kaldte han tanken om Jesu genkomst et saligt håb.

Judas Jakobs broder fortæller os, at Jesus kan bevare os fra fald og stille os overfor hans herlighed. Jesu herlighed.
Ifølge Judas, så skal vi der er lever i dag, det vil sige dig og mig, Guds menighed her på jorden, vi skal engang stå overfor Kristi herlighed; hvilken fantastisk udsigt for fremtiden.
Men det er altid værd at huske, at den dag vi står overfor Kristi herligheds trone, da er det ikke vor egen fortjeneste, det er Kristus der har ført os til målet.

Peter om Kristi genkomst

Vi vil nu i fællesskab læse fra 2 Peter kapitel 3.
     Vi læser en lille bid ad gangen og ser lidt på indholdet.

Først vers 3 og 4: --- først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, v4  og som hånligt siger: »Hvad bliver der af løftet om hans komme?
Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.«

Hvem af os har ikke spurgt sig selv, hvornår mon Jesus kommer igen?
Det er godt nok længe siden Jesus for op til himlen.  Vi stiller måske spørgsmålet.
Kan vi fremdeles regne med, at han kommer tilbage?
Vel lad os læse lidt mere af Peter:

Denne gang fra vers 8 og 9:  Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.
v9  Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.

Ifølge Peter så føles vente tiden nok ikke lige så lang for Gud, som den gør for os, men det er ikke det vigtigste i denne tekst.
Peter var forvisset om, at Herren vil komme, når tiden er inde.
Når Peter der havde vandret med Jesus beholdt håbet om genkomsten, så tør vi også gøre det.
Men Peters mest interessante budskab er tanken om, at Gud udviser tålmodighed, for at alle skal kunne nå til omvendelse.

Her opstår der et meget personligt spørgsmål for os alle sammen, er vi virkelig omvendte?
Er vi med Kristus, eller har vi hovedsageligt fokus på vores egen agenda?

Jesus ønsker vi skal være hans disciple, hans lærlinge eller elever.
Heri ligger der en vældig udfordring til os, for en ægte discipel elsker Jesus højere end alt andet. Matt 28 og Luk 14

Du og jeg sætter ikke Jesus som det første i vores liv, med mindre vi virkelig elsker ham.

Et menneske vil altid vende sig mod det, som det elsker højest.
Er det penge, så bruger man al sin tid på det.
Er det magt, så vil man tragte efter den.
Er det underholdning, så vil man søge det.

Der er intet andet end Guds kærlighed, der opmuntre os til at vende os mod Gud.
Altså må vi blive så forelskede i Kristus, at vi ikke kan få blikket og tankerne væk fra ham.
Jesus må have førstepladsen i vores liv; i alle vore prioriteringer.

Lykkeligvis er Gud og hans søn Jesus Kristus det mest elskelige og kærlige der findes i universet.

Historie om Guds kærlighed
En dreng så engang op på sin far og spurgte: Far, hvordan elsker Gud os?
Faderen svarede: Søn, Gud elsker os med en betingelsesløs kærlighed.

Drengen tænkte over det et øjeblik, og spurgte så: Far, hvilken slags kærlighed, er betingelsesløs kærlighed?
Efter nogle få minutters tavshed svarede faderen: Kan du huske de to drenge der boede inde ved siden af, og den søde lille hunde hvalp de fik sidste jul?
Ja svarede drengen. Kan du huske hvordan de plejede at drille den, smide pinde og selv sten efter den? Ja svarede drengen.
Kan du også huske hvordan hvalpen altid mødte dem med en logrende hale, og forsøgte at slikke dem i ansigtet?
Ja svarede drengen. Okay sagde faderen. Hvalpen havde betingelsesløs kærlighed overfor drengene.
De havde ikke fortjent hvalpens kærlighed, for de var onde ved den.
Men hvalpen elskede dem alligevel.

Så sagde faderen: Guds kærlighed til os er også betingelsesløs.  
Mennesker smed sten efter Guds Søn, de slog ham med kæppe, ja de slog ham ihjel.

Men både Gud Fader og Guds Søn elskede dem alligevel.

Når vi gengælder denne betingelsesløse kærlighed, så er vi i gang med en omvendelse.
     Den omvendelse Jesus ønsker vi skal nå til.

Lad os læse lidt mere fra Peter. Vi læser fra vers 10:

Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.
v11  Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, v12  mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer
og elementerne komme i brand og smelte.

Peter siger os lige ud, at Jesu tilbagekomst vil komme som en overraskelse, så forsøg på at sætte en dato, vil helt sikkert slå fejl.

Alligevel sagde Jesus: Lær denne lignelse af figentræet:
     Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren.
Jesus forsøgte altså at fortælle os, at vi ved at betragte historiens begivenheder bør kunne fornemme når hans komme er tæt på.

Personligt tror jeg, at vi nærmer os ganske meget…..

Men det der er mere interessant, er Peters tanker om, at vi som kristne bør leve helligt     og gudfrygtigt medens vi venter.

Der er ingen tvivl om, at Gudsfrygt er vigtig for et menneske.
     Vi kan ikke i sandhed elske Gud og glæde os over hans nærvær, hvis vi ikke har gudsfrygt. Gudsfrygt er at give Gud al æren. Det er at elske det, som han elsker, og ønske at gøre hans vilje, selvom det strider imod vore egne ønsker.
Gudsfrygt er at sætte ham øverst i enhver situation.
Vi kan som mennesker gennemføre gudstjenester, synge lovsange og bringe vidnesbyrd,
men hvis gudsfrygten ikke er til stede i vore hjerter, vil Gud heller ikke være til stede.
”Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer,” læser vi i Jakobs Brev kapitel 4, vers 8.

Mens vi således venter på at se Jesus i skyerne,  så lad os bruge vor tid på, at komme ham og hans ønsker nærmere.

Og nu til Peters sidste ord omkring Jesu komme.
     Vi finder det i vers 13: Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

Tanken om, at Kristus vil lade sine disciple leve på en ny jord, hvor det er retfærdigheden der råder, er bedre end du og jeg kan forestille os.
Et nyt paradis venter os, hvad vil det sige?

Ja det kan være svært at sætte sig ind i.

Himlen for hestene

Det var det også for Ronnie, men hans onkel, som hed Christian lovede ham, at han ville vise ham hvad himlen eller den nye jord handler om.

Så en dag to onkel Christian Ronnie med ud på en køretur.
     De kørte langt ud på landet, ud til en kulmine.
     Ronnie spekulerede noget over, hvad de skulle sådant et beskidt og støvet sted.

De stod ud af bilen, og snart hørte de en raslen og en skramlen, idet elevatoren kom op fra minegangene.
Hurtigt åbnede en minearbejder den store dør, og ud af elevatoren kom seks små snavsede
og forpjuskede kulmineheste.

Ronnie kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da han så disse dyr vakle ud med bøjede hoveder mod det stærke solskin.
De havde trukket kulvogne nede i den mørke mine, og havde svært ved at tåle det klare dagslys.
Det var, som om de famlede sig frem, uroligt og usikkert.

Mændene tog forsigtigt hestene ved seletøjet og førte dem over den opkørte, ujævne overflade væk fra minen og ud til de grønne marker.

Kom, sagde onkel Christian til Ronnie, du har ikke set himmelen endnu. Vi skal herud en gang til.
Et par dage efter var onkel Christian og drengen ude på marken igen.
     Sikken forandring der var sket med hestene!

Deres skind var ikke længere støvet og snavset, deres hoveder var ikke længere bøjet,
og de valkede ikke længere usikkert omkring.
Nu var dyrenes øjne vænnet til det klare solskin, og deres ben var stærke og faste.

Med flyvende manker og sparkende hove galoperede de lykkeligt gennem det kølige græs,
og indåndede den dejlige friske luft.
Hvert skridt var en frihed og en glæde.

Det, sagde onkel Christian er Himmelen!
     Den himmel, disse heste kender, er frihed fra mørke, snavs og støv.
Og jeg skal sige dig, det er akkurat det samme for os.
     En dag skal vi forlade denne gamle jord, som er fuld af mørke, sorg og synd.
     Da bliver vi frie og kan nyde Himmelens og den nye jords rene glæder.
Vi kommer til at leve i Guds kærligheds nærvær.
     Det er det vi som kristne tror og håber på. Amen.

Del siden